Kampreferat: Fire mål på 17 minutter sikrede sejren
Til vinterens sidste testkamp stillede vi op med en ren bagkæde, hvor Daniel Haarbo – normalt central midt – og Elias Jelert – normalt højre back/kant – var på uvante pladser som henholdsvis højre og venstre back, mens 16-årige Ethan Amundsen-Day startede inde for første gang i en seniorkamp ved siden af den lidt mere erfarne Mattias Jakobsen.
På midtbanen var der glædeligt gensyn med Rasmus Falk, som spillede centralt med Ísak Bergmann Jóhannesson med Amoo og Mukairu på kanterne og Karamoko oppe foran sammen med Orri Óskarsson. Sidstnævnte havde en lidt speciel dag, eftersom hans far, Oskar Thorvaldsson, er cheftræner for Breidablik!
Inden kampen sagde Thorvaldsson til os, at det var OK, hvis Orri scorede, bare hans hold vandt – og han så længe ud til i hvert fald at få det sidste ønske opfyldt.
Dog først efter, at Mukairu havde været meget tæt på at bringe os foran i det 7. minut, da han tæmmede en fantastisk fremlægning fra Mattias Jakobsen og kom fri i feltet, men vinklen blev lidt spids, og den islandske keeper Einarsson snittede lige akkurat bolden, så den gik tæt forbi mål.
Men symptomatisk for første halvleg, så havde Breidablik minuttet efter den nødvendige skarphed, da Gisli Eyjolfsson slap fri af vores bagkæde og udplacerede Kalle Johnsson med et fladt spark.
Bare tre minutter efter var vi tæt på igen, da Karamoko lod et indlæg fra Daniel Haarbo passere, og Orri firsttimede fra kanten af feltet, men lige på Einarsson, der parerede skuddet.
Yderligere tre minutter senere var Amoo tæt på med et listigt fladt skud mod fjerneste stolpe, men den gik lige forbi.
Siden blev der længere mellem målchancerne, og vi spillede periodevis pænt og nydeligt, men ikke så kompakte og aggressive, som vi gerne ville.
Det blev straffet lidt efter den halve time, da islændingene med hurtige førstegangs-afleveringer førte bolden fra venstre til højre foran vores felt og kronede angrebet med et fladt spark i det lange hjørne fra anfører Höskuldur Gunnlaugsson.
Lidt efter tæmmede Karamoko en bold på kanten af deres felt og trykkede af, men fik ikke ordentligt træf, så det skud voldte ikke Einarsson problemer. I det hele taget gav vi dem ikke problemer nok i de første 45 minutter, selv om 0-2 måske ikke helt afspejlede spil og chancer.
Men vi kom ud efter pausen med mere gejst og energi og bedre afstande mellem kæderne, og efter syv minutter stjal Amoo bolden på baglinjen fra indskiftede Mikkel Mena Qvist – der vel nærmest er dobbelt så høj som Amoo – men fra spids vinkel skød han forbi fjerneste stolpe.
To minutter efter var vi tæt på igen, da Mukairu strøg til baglinjen i venstre side og spillede bolden godt ind foran, men en forsvarer lossede væk for næsen af Karamoko. Det begyndte at ligne en af de dage, hvor bolden bare ikke ville ind, men indsatsen kunne man ikke klage over på vores unge og usammenspillede mandskab.
Efter en times tid blev det yderligere forynget, da Falk, Amoo og Mukairu blev afløst af William Clem, Noah Donovan Sahsah og Emil Højlund, som dermed fik deres første seniorkamp nogensinde.
De bragte ny dynamik i det offensive, men det var den angrebslystne Elias Jelert, der fik den næste chance for at reducere, da han midt i halvlegen fik bolden midt i feltet af Karamoko, men skuddet var en anelse for blødt, så Einarsson nåede i sidste øjeblik ned og viftede bolden til hjørne.
Kunne vi virkelig ikke slette det nul på tavlen? Jo! Minuttet efter fightede Sahsah godt om bolden uden for feltet, og via Ethan Amundsen-Day – der havde været med oppe på et hjørne – røg bolden ud til Orri i højre side, og på hans fine tværpasning tæt under mål, satte Karamoko foden på ved fjerneste stolpe, og endelig blafrede de islandske netmasker!
Bare tre minutter senere sad det høje genpres lige i skabet, og Sahsah generobrede nede i det højre hjørne, tog et træk og så, at Emil Højlund løb til forreste stolpe og smed en præcis pasning ind i fødderne på ham, som Højlund elegant firsttimede ind til 2-2.
Siden gik der kun fem minutter, før vi var foran – og i mellemtiden var Fisnik Isaki også kommet ind for Orri. Sahsah mistede en bold i højre side, men pressede hidsigt videre og tvang Qvist til en tilbagelægning til keeperen, men da han spillede den ud af feltet til en medspiller, kom Højlund stormende i sit pres, så bolden endte hos Ísak Johannesson.
Han tog lige et træk og udplacerede Einarsson med et fladt spark nede i det ene hjørne – comebacket var fuldendt med tre mål på otte minutter!
Syv minutter før tid blev det 4-2 på kampens flotteste scoring. Dagur Dan Thorhallsson nedlagde Karamoko en halv meter uden for feltet med et karatespark i halshøjde – utvivlsom ikke bevidst, men jo alt for voldsomt – og Ísak Jóhannesson bankede dødbolden op i krydset. Med en lille assist til Sahsah og Højlund, der dannede en hvid to-mands-mur og kastede sig til hver sin side, da skuddet faldt.
Siden kunne det let også være blevet 5-2, for både Karamoko og Fisnik Isaki havde store chancer, inden Breidablik pyntede på slutcifrene med en lidt heldig reducering til 3-4 i næstsidste minut. Et Gunnlaugsson-skud blev rettet af, så bolden dumpede ned for fødderne af Kristinn Steindorsson, som flugtede den fladt forbi Kalle.
Men det ødelagde på ingen måde glæden og stoltheden over en fornem præstation og jo især efter pausen, hvor vi fik udbytte af nogle af de mange chancer, vi skabte i kampen, mens Breidablik ikke havde meget mere end dem, de scorede på.
Med fem U19-spillere fra start og otte i den sidste halve time, skal der endnu engang sendes skulderklap til vores Talentafdeling, for det var trods alt de islandske vicemestre, som de satte på plads i dag, mens resten af truppen anerkendende så til fra sidelinjen. Den side, hvor solen skinnede, forstås.
