Jubel efter scoring

Fokus på Randers FC

3F Superliga-sæsonen begyndte rigtig godt for Randers, som lå nummer et i de første fem runder. Siden lå de længe på 3.-/4. pladsen, men efter blot én sejr i de seneste fem runder, er de nu nede på sjettepladsen.

Randers har stadig et forspring på fem point til AGF på syvendepladsen, inden de sidste tre runder af grundspillet, hvor de også mangler Silkeborg hjemme og SønderjyskE ude.

Randers FC var som pokalvindere kvalificeret til europæisk fodbold for første gang siden 2015/16-sæsonen og efter nederlag til Galatasaray i EL-playoff kom de i Conference League-gruppespillet og gik videre fra en andenplads i en gruppe med CFR Cluj, FK Jablonec og AZ Alkmaar. I 1/16-finalerne kom de dog til kort mod Leicester, der vandt 4-1 hjemme og 3-1 ude.

Intet pokaltitel-forsvar
Efter sejre over Fremad Amager og Middelfart tabte Randers FC til OB i kvartfinalerne med sammenlagt 2-3 og får dermed ikke mulighed for at forsvare sidste sæsons pokaltitel.

Indbyrdes statistik
Vi har kun tabt tre gange til Randers FC i Parken – senest 1-2 i november 2020. 17 Superligakampe er endt med 14 FCK-sejre og tre uafgjorte. Desuden har vi spillet to pokalhjemmekampe, som vi har vundet efter forlænget spilletid henholdsvis straffekonkurrence.

Action i feltet
I september vandt vi 2-0 i Randers på mål af Bøving og Stage. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


Vinter-transfervinduet
Ind: Alexander Nybo, FC Fredericia, Hugo Andersson, Malmö FF og Mattias Andersson, FC Sion
Ud: Erik Marxen, FC Nordsjælland, Andreas Søndergaard, Wolverhampton (lejeophør), Mathias Nielsen, HB Køge, Karl Leth, Argja Bóltfelag og Issah Salou, Skive IK

Trup-facts fra 3F Superliga

  • Startet inde i alle kampe: Patrick Carlgren og Lasse Johnsen – begge med fuld spilletid
  • Mest udskiftet: Simon Tibbling (11)
  • Mest indskiftet: Jesper Lauridsen og Tobias Klysner (8)
  • Flest mål: Alhaji Kamara (6)
  • Flest assist: Tosin Kehinde og Mikkel Kallesøe (3)