
0-2 til FCN i Reserveligaen
Efter en intens og jævnbyrdig første halve time med masser af dueller rundt om på banen - og enkelte københavnske forsøg mod mål - så fik gæsterne frem mod pausen mere og mere boldbesiddelse på vores banehalvdel, men uden at Kalle Johnsson blev sat på store prøver.

Kampbilledet var det samme efter pausen, hvor nordsjællænderne kom foran efter otte minutters spil, da Simon Adingra løb fri på en kontra og satte bolden i nettet.
Der var stadig langt mellem vores aktioner oppe i deres ende af banen, og egentlige chancer blev det ikke til.
I stedet øgede FCN 12 minutter før tid til 2-0 efter endnu en kontra, hvor Kalle Johnsson i første omgang halvklarede et skud fra Adingra, inden William Kumado let sendte returbolden i det tomme mål.
Matchfacts
Torsdag den 24. marts 2022, kl. 13.00 på Nummer 10. Reserveliga.
F.C. KØBENHAVN-FC NORDSJÆLLAND 0-2 (0-0)
53.: 0-1 Simon Adingra
78.: 0-2 William Kumado
21 Kalle Johnsson – 2 Kevin Diks (46.: 45 William Maretti), 26 Marios Oikonomou (46.: 42 Cornelius Olsson), 5 David Khocholava, 22 Peter Ankersen – 47 Ali Almosawe, 12 Lukas Lerager, 6 Jens Stage (46.: 37 Fisnik Isaki), 17 Paul Mukairu – 46 Jeffrey Adjei-Broni, 11 Khouma Babacar (75.: 44 Jeppe Corfitzen)
Ikke benyttet: 31 Johan Guadagno