William Bøving

Fokus på AaB

Over 10.000 har allerede plads på Aalborg Portland Park på søndag kl. 18, når vi tager hul på Mesterskabsspillet.

AaB denne Superliga-sæson
Siden den nye Superliga-struktur blev indført fra 16/17-sæsonen, har AaB været i Mesterskabsspillet hver anden sæson: i 17/18 og 19/20 sluttede de på femtepladsen, og i år indleder de Mesterskabsspillet på fjerdepladsen.

Historisk har medaljejagten været enten/eller for aalborgenserne – siden Superligaen blev indført i 1991 har de fire mesterskaber, men kun én anden medalje: bronze i 2006/07, som de sikrede på sidste spilledag ved at slå OB.

I denne sæson har de ligget i Top 6 siden fjerde runde, men selv om de kun tabte én af de første ni kampe, nåede de ikke højere end tredjepladsen. Siden fulgte tre nederlag i fire kampe, men i de seneste ni kampe har AaB kun tabt to (til os og Silkeborg, begge gange i Aalborg).

Lars Friis ny træner
Marti Cifuentes stoppede efter afslutningen på efterårssæsonen for at rejse til Hammarby, og i januar meldte AaB ud, at Viborg FF’s Lars Friis ville overtage ansvaret fra 1. august 2022. Efter at Oscar Hiljemark vikarierede i starten af foråret, overtog Lars Friis cheftrænerjobbet allerede i midten af marts og vandt sine første to kampe ude mod OB og hjemme mod Brøndby.

Indbyrdes statistik
Søndagens opgør er nr. 98 i rækken af både Superliga- og pokalkampe, og AaB er det hold, vi har mødt flest gange ud over Brøndby.

Vores resultater i Aalborg er de seneste ti år kommet i stimer:

  • 2012-14: to uafgjorte og fire nederlag
  • 2014-16: tre sejre
  • 2017-20: to uafgjorte og tre nederlag
  • 2021-22: tre sejre
Carlos Zeca
Zeca scorede et vigtigt sejrsmål i sommeren 2020, der sendte os tilbage på andenpladsen inden sidste runde. Foto: Getty Images

AaB-truppen

  • Flest Superligakampe: Jacob Rinne, Kristoffer Pallesen, Louka Prip 22
  • Flest Superligakampe fra start: Jacob Rinne 22, Kristoffer Pallesen, Rasmus Thelander og Iver Fossum 21
  • Flest gange indskiftet: Tim Prica 14
  • Flest gange udskiftet: Milan Makaric 16
  • Flest mål: Louka Prip 9
  • Flest assists: Kristoffer Pallesen 5

Senest startede AaB med disse i 3-0-sejren hjemme mod Brøndby:

18 Louka Prip, 9 Milan Makaric, 17 Kasper Kusk
3 Jakob Ahlmann, 8 Iver Fossum, 16 Magnus Christensen, 2 Kristoffer Pallesen
15 Anders Hagelskjær, 4 Mathias Ross, 5 Daniel Granli
1 Jacob Rinne