Kampreferat: Syvende Superligasejr på stribe

1-0-sejren i Aalborg på debutanten Viktor Claessons sene scoring var løvernes syvende Superligasejr på stribe.

De to hold
Jens Stage havde en spilledags karantæne, Victor Kristiansen var endnu ikke helt klar efter sin skadepause, og Nicolai Boilesen var syg. Derfor var Rasmus Falk anfører for første gang i en Superligakamp. AaB stillede op som forventet med Thelander og Højholt tilbage fra karantæne.

Der gik kun ca. 10 sekunder, før Babacar optimistisk afsluttede uden for feltet, og selv om skuddet gik et godt stykke mål, tegnede det da lovende for vores ønske om at komme ud og dominere kampen.

1. halvleg på AaB's præmisser
Men sådan gik det ikke… tværtimod udviklede 1. halvleg sig på hjemmeholdets præmisser, og AaB havde et par gode muligheder for at komme foran i de første ti minutter. Først da Vavro lagde for kort tilbage til Grabara, og siden da Kusk sendte et fladt skud tæt forbi mål fra kanten af feltet.

Siden fik de dog ikke så meget ud af deres tiltagende spildominans, men vi lykkedes med bekymrende lidt, når vi havde bolden, og vi tabte alt for mange dueller mod de fysisk pågående AaB’ere, der hurtigt fornemmede, at vi var til at tale med.

Nordjyderne var dog ikke skarpe nok i og omkring vores felt, selv om de kom til mange indlæg og hjørnespark, så det blev aldrig for alvor farligt nede foran Grabara, der også tog godt for sig i luftrummet sammen med Khocholava og Vavro.

Få chancer før pausen
Kort før den halve time var Makaric dog tæt på, da Kusk fandt ham i feltet, men Khocholava rettede skuddet af, så det gik forbi den fjerneste stolpe.

På det tidspunkt havde vi imidlertid intet skabt selv, men ti minutter før pausen fik Vavro dog en skudchance på kanten af feltet, men det var en svær bold, og han ramte den ikke rent, så den gik forbi.

Efter AaB’s indledende dominans var kampen nu blevet mere lige, og også mere rodet, og seks minutter før pausen slap Roony igennem i højre side og strøg ned i deres felt, men måtte se Rinne parere hans afslutning med en fin fodparade. Derudover havde Ankersen haft et forsøg med venstre, efter han var trukket ind fra højre, men det var vist også det.

Mens AaB-lejren kunne være tilfreds med det meste, bortset fra at de ikke havde formået at score, så talte Thorup med store bogstaver i vores omklædningsrum - og det hjalp, for vi kom helt anderledes ud efter pausen.

Forandret FCK-hold efter pausen
Vi løb, kæmpede og tacklede mere, og vi havde bolden mere og pressede spillet frem på deres halvdel (uden at smide den væk), og efter bare fem minutter skabte vi en stor mulighed.

Pep Biel samlede en løs bold op midt på deres halvdel, strøg ned mod feltet og spillede 1-2 med Babacar og kom fri til skud på kanten af feltet, men sparkede lige på Jacob Rinne.

I det 53. minut blev Roony spillet fri i højre side af feltet af en genial Falk-aflevering, men sendte bolden forbi mål – og i det 57. minut fik svenskeren en ny gylden mulighed, denne gang godt spillet fri af Babacar, men Roony mistede bolden, da han forsøgte at runde Rinne.

Men meget opløftende takter i dette første kvarter, hvor vi ikke var til at kende fra de første 45 minutter. Heldigvis, fristes man til at sige…

Stigende københavnsk pres
Efter en times spil kom Viktor Claesson ind til sin debut, da han afløste Bøving på venstre kanten, og fem minutter senere kom også Paul Mukairu og Hákon Arnar Haraldsson ind for Babacar og Roony. Offensiven hed nu Mukairu i højre, Claesson i venstre, og Pep forrest med Hákon lige bagved.

Det skabte ny energi og ny dynamik i spillet, og få minutter efter lignede det unægtelig et straffe, da Hagelskjær gik kraftigt i ryggen på Lerager tæt under mål, men Tykgaard vinkede afværgende, og VAR-vognen mente åbenbart heller ikke, at der var straffe.

AaB var på ingen måde ude af kampen, men formåede ikke i samme grad som før pausen og at diktere spillet og presse os, for vi havde fået maskinen godt op i omdrejninger – tilsat mange små, kvikke kombinationer rundt om og forbi de efterhånden lidt trætte nordjyder.

Da vi nærmede os det sidste kvarter pressede vi dem mere og mere tilbage, og da Rinne ikke fik slået et Pep Biel-hjørne langt nok væk, kunne Lerager med lidt held have skovlet returbolden ind, men sparkede lige på Rinne.

Forløsende scoring af debutant Claesson
Men da uret rundede 80 minutter, fik vi udbytte af vores efterhånden langvarige pres. Et Diks-indlæg fra højre blev snittet højt op i luften i AaB’s målfelt, og presset af Lerager boksede Rinne bolden lige hen til Claesson, der headede den i netmaskerne.

AaB var nu tvunget til at satse offensivt, hvilket de også gjorde efter bedste evne, og lidt nervøs er man jo altid – men vi holdt dem faktisk godt væk fra vores felt i slutminutterne, så det brændte ikke for alvor til at brænde på nede foran Grabara, som dermed kunne holde buret rent for sjette Superligakamp i træk.

Det er også nødvendigt, når vi nu ”kun” har scoret én gang i hver af vores sidste tre kampe, hvor spillet ikke har levet op til de høje forventninger, vi har til os selv. Til gengæld har vi nu seks Superligasejre i træk, så på den måde er alt, som det skal være!