Kampreferat: 1-0 efter 99 intense og spændende minutter

I forhold til AaB-kampen for en uge siden startede Victor Claesson og Jens Stage i stedet for William Bøving og Khouma Babacar. Det betød en 4-3-3-formation som i PSV-kampene med Pep Biel som "falsk 9'er", og i aften havde han Roony og Claesson på kanterne. Anfører Falk lå som 6’er med Stage og Lerager som de offensive 8’ere, der skulle støde med frem i feltet, når Pep Biel trak ned i de frie rum på deres banehalvdel.

Ikke en kamp som alle andre
Vi viste stor vilje og energi fra første fløjt i den festlige kulisse med lidt over 28.000 på tribunerne, der alle vidste, at det ikke ”bare” var en kamp som alle andre. Med en sejr kunne vi øge forspringet i tabellen til ni point, og med et nederlag var det reduceret til tre point.

Gæsterne kom dog til den første afslutning efter bare to minutter, og selv om Nikolas Dyhrs flade forsøg ikke voldte Grabara problemer, blev det faktisk halvlegens eneste afslutning inden for målrammen.

Alligevel skabte vi dog flere gode chancer, og den første kom allerede minuttet efter, da Stage tog et af sine mange dybdeløb og skød tæt forbi på en fin tværpasning fra Pep Biel.

Tænding og gnist
Tændingen og gnisten lyste ud af øjnene på spillerne, og det så man f.eks. efter ti minutter, da Onyedika gik hårdt til Falk foran Nedre C. Nigerianeren slog ryggen, da han faldt ned uden for banen, og da han diskret prøvede at rulle inden for kridtstregen, så tilbød Diks og Claesson høfligt men bestemt at rulle ham ud igen.

Onyedika røg op som en raket, men det var vist ikke for at takke dem for, at de kurerede hans rygskade på rekordtid. Vavro og Khocholava rykkede selvfølgelig hurtigt ud og tog diskussionen med Onyedika, og så faldt gemytterne hurtigt til ro. Dommer Sundberg, der fløjtede sin første kamp i Parken, fulgte stille og roligt op med et par alvorsord til Vavro og Onyedika.

Topkamp med høj intensitet
Midtjyderne havde siden nogle halvfarlige kontraangreb, som vi ikke selv var uden skyld i, men vi forsvarede feltet med næb og klør, så de aldrig nåede til afslutninger.

I den anden ende havde Diks nogle lange indkast, som heller ikke førte til noget, og efterhånden bølgede spillet frem og tilbage, og sandet føg om anklerne, når spillerne kæmpede med at kontrollere bolden på det (med rette) udskældte underlag.

Topkampens nerve og intensitet fejlede dog ikke noget, og der blev gået til stålet i duellerne. Vavro så gult efter 18 minutter, da han ville losse bolden ud af Parken, men uheldigvis ramte han i stedet Isaksen på benet. men Evander sparkede frisparket over mål.

Mellem det 20. og 30. minut havde gæsterne mest boldbesiddelse og periodevist pres mod vores felt, men det blev dog kun til en enkelt skudchance til Isaksen, som Khocholava blokerede.

I den anden ende havde vi en fin mulighed i det 27. minut, da Ankersen fandt Viktor Claesson midt i feltet, men hans firsttimer ramte Dalsgaard i ryggen og gik til hjørne.

FCK-dominans frem mod pausen
Herfra dominerede vi igen kampen, og efter en halv time var vi tæt på igen, da Claesson igen søgte godt ind i begivenhedernes centrum, men Dyhr generede ham i sidste øjeblik, da han afsluttede på Pep Biels pasning, så bolden gik langt forbi.

Vi trykkede godt på frem mod pausen, men skønspil var der ikke tale om, mens vi spillede tålmodigt rundt, mens gæsterne stod meget lavt på banen.

Vi kom heller ikke til afslutninger, men kort før pausen havde Claesson et spektakulært saksesparks-forsøg uden dog at ramme bolden.

Voldsomt pres efter pausen
I det første halve minut efter pausen generobrede vi to gange højt oppe på deres halvdel, inden Onyedika fældede Falk en halv meter uden for feltet.

Pep Biel sparkede, og Høegh snittede bolden tilpas meget til, at David Ousted både var dygtig og heldig med at kunne afværge.

Vi fortsatte med at presse dem langt tilbage, og fire minutter senere hev Ousted en vild redning frem, da Claesson afsluttede fra nært hold efter et forrygende opspil med Stage og Lerager som centrale figurer.

Bare to minutter senere var Claesson igen i centrum, da han brysttæmmede et Ankersen-indlæg ned til Lerager i feltet, men hans skud blev rettet af til hjørne.

Vilje og energi
Nu kogte Parken for alvor i forventning om, at vi snart ville få det vigtige første mål i kampen, og efter 54 minutter var det tæt på igen, da Pep Biel fornemt spillede Stage fri i feltet, men Høegh nåede at blokere, da han trykkede af.

Vi leverede virkelig en forrygende indledning på 2. halvleg med vilje og energi og flere kreative momenter, som tvang midtjyderne til at kæmpe hårdt for at holde sig inde i kampen. De forsøgte med nye folk, Brumado og Charles, for Chiluyfa og Evander, mens Mukairu også afløste Roony på vores højre kant.

Forløsende Lerager-scoring
Selv om vores pres nu aftog lidt, sad vi stadig solidt på spillet, og midt i 2. halvleg kom forløsningen.

Diks slog et indlæg fra højre, og i en klump af med- og modspillere satte Lerager foden på bolden, som skruede i en høj bue hen over Ousted, som reagerede for sent, da bolden sejle ind i det fjerneste målhjørne.

Havde der ikke været hegn foran Sektionen, var Lerager endt oppe på 10. række under de enorme jubelscener over den fortjente belønning for vores anstrengelser.

Clean sheet-rekorden slået
Lidt efter flød blodet fra Vavros hovedbund efter en hændelig nærkontakt med Dalgaards støvle, men slovakken kæmpede ufortrødent videre med en bandage om hovedet og endte også som Carlsbergs Man of the Match i fan-afstemningen.

Han og de øvrige forsvarere sørgede stadig for, at Grabara ikke blev overbebyrdet, mens minutterne tikkede mod den Superligarekord, som var på spil. Og da vi rundede 66 minutter, passerede vi Jan Hoffmanns og AB’s rekord på 678 minutter fra 1999.

En imponerende præstation af vores polske keeper og holdkammeraterne, for det er som bekendt en kollektiv bedrift at holde målet rent i så lang tid.

FCM pressede på
Men sejren var vigtigere, og kampen var ikke slut endnu. Efter målet trak vi os lidt tilbage i presset, og midtjyderne satsede mere fremad. Vi virkede dog i okay kontrol, men godt et kvarter før tid brændte det brænde på, da vi slap markeringerne på et hjørne.

Høegh headede hårdt fra nært hold, men Grabara nåede flot ned og parere, og heldigvis fik Brumado ikke ram på returbolden, for så havde det været slut med clean sheet i endeløse baner.

Babacar kom ind for Pep Biel og havde efter 81 minutter en god skudchance i FCM-feltet, men skød lige på Ousted.

Mukairu viste også sin speed i flere spektakulære kontraløb på kanten, hvor han nærmest efter behag løb fra midtjyderne, men manglede lige det sidste i at omsætte det til chancer.

Fem minutter før tid hamrede Paulinho voldsomt ind i hovedet på Ankersen, så han måtte behandles og udskiftes med Victor Kristiansen.

Otte tillægsminutter
Mange spilstop betød, at Sundberg lagde hele otte minutter til, og det blev forlænget af endnu et spilstop, da Dalsgaard ramte Falk på halsen med albuen, så han også måtte have behandling.

Efter 95 minutter måtte Grabara i aktion igen, da indskiftede Sisto afsluttede fra distancen, og denne gang var Vavro først på returbolden.

Det blev lidt hektisk og nervøst, mens sekunderne tikkede afsted, for selv om man sikkert kan argumentere rationelt for, at uafgjort var til at leve med, hvem har så lyst til at smide point mod de nærmeste rivaler i tillægstiden?

Stor Grabara-redning efter 99 minutter
Det hele var dog på kogepunktet, da de otte tillægsminutter blev til ni, og pludselig stod tiden stille i et definerende øjeblik.

Charles stod uhyggeligt fri på et Paulinho-indlæg og headede hårdt mod mål, men Grabara reagerede lynhurtigt, kastede sig halvt bagover og fik handskerne på det hårde hovedstød, så bolden tog overkanten af overliggeren!!

Mens hjertet stadig sad oppe i halsen, lød Sundbergs salige slutfløjt, der udløste enorme jubelscener i FCK-lejren og på tribunerne.

Ni points forspring
Selv om vi ikke har vundet ”noget” endnu, har vi altså nu vundet otte Superligakampe i træk og spillet til nul i de syv – og vi fører ligaen med ni point, inden de sidste otte runder.

Det skal vi være glade for og stolte over, og så skal vi i øvrigt gå hjem og gøre klar til at vinde igen på torsdag. Det er den indstilling, vores mange titler er skabt på – én kamp ad gangen, og aldrig slappe af og tage noget for givet, før det er matematisk på plads.