Påskestatistik med højt pointsnit
Påskefodbold har været en ret fast tradition i næsten alle sæsoner, og siden 1992 har vi spillet 44 kampe fra Skærtorsdag til 2. påskedag: 40 Superliga- og fire pokalkampe (V29, U10, T5).
Nu får vi to Superligakampe mere, mod Silkeborg Skærtorsdag og Brøndby 2. påskedag, begge med kick-off kl. 16.00.
Alt i alt har vi en fin påske-statistik med et pointsnit for de 40 Superligakampe på 2,20 (V26, U10, T4), mens det for alle vores Superligakampe "kun" er 1,90.
God og dårlig (statistik)nyhed
Set gennem statistikbrillerne er den gode nyhed, at vi aldrig har tabt til Brøndby i påsken (V3, U1, T0) – den dårlige nyhed er, at vores seneste påskenederlag var i Silkeborg 2. påskedag den 1. april 2013 (V3, U2, T2).
Ser vi kun på Skærtorsdage, var vores seneste nederlag også i Silkeborg, den 17. april 2003, hvor vi tabte 0-3. Det er i øvrigt også vores eneste Superliga-nederlag på Skærtorsdag – desuden tabte vi en pokalsemifinale til OB på Skærtorsdag i 1993.
Silkeborg er i øvrigt også det hold, vi har mødt flest gange i påsken - syv gange er vi tørnet sammen.
Otte påskekampe siden seneste nederlag
Siden vi tabte i Silkeborg i 2013, har vi spillet otte påskekampe:
- 17.04.14 u 1-0 FC Vestsjælland
- 21.04.14 h 2-2 Esbjerg
- 06.04.15 u 0-0 Brøndby
- 17.04.17 u 1-1 Brøndby
- 02.04.18 h 2-1 FC Nordsjælland
- 18.04.19 h 3-0 FC Midtjylland
- 22.04.19 h 3-0 FC Nordsjælland
- 05.04.21 h 2-1 Randers FC
Påskebold i Parken
Du kan stadig komme til påskebold i Parken, men vent ikke for længe, for vi forventer fuldt hus på mandag, når vi tager imod Brøndby. Find din plads her