Jess Thorup

Thorup: Vi var i fin kontrol, indtil vi kom bagud

”Den første times tid forløb fint, hvor vi fulgte den gameplan vi havde lagt og havde et godt overtag, men bare ikke fik sat de afgørende stød ind, selv om vi havde chancerne. Men efter vi kom bagud 0-1, så håndterede vi det ikke godt nok,” indledte Thorup sin evaluering af eftermiddagens 1-3-nederlag i Silkeborg.

”Lige inden de scorede, brændte vi en friløber, og kort efter målet fik vi annulleret et mål efter en tæt offside, men der var stadig masser af tid tilbage. Men kampen blev for åben, og de fik mulighed for at køre nogle omstillinger, og da de kom på 2-0, måtte vi selvfølgelig satse mere offensivt, og det kom til at koste bagude.”

”Vi har hele tiden sagt, at vi tager én kamp ad gangen, og det gælder stadig. Vi var forberedt på, at det ville blive svært i dag, men tog selvfølgelig herover for at vinde kampen. Det lykkedes ikke, og det er vi alle skuffede over, men så er det heller ikke værre. Vi står stadig i en god position i tabellen, og vi har hele tiden regnet med, at det hele først ville blive afgjort i de sidste runder.”

”Nu gælder det om hurtigst muligt at lægge den her kamp bag os og pakke den væk, og så ser vi frem mod mandagens Derby. Det er endnu en vigtig og vanskelig kamp, som vi skal ud og vinde, og vi ved jo også, at for fansene betyder et Derby meget mere end tre point.”

Der er allerede fyldt godt op på tribunerne 2. påskedag, men du kan stadig finde gode pladser til Derbyet her på billet.fck.dk.