Spillerne går på banen

Statistik om sæsonpremierer i Superligaen

På søndag kl. 16 indleder vi for tredje gang gennem årene en ny sæson mod AC Horsens, og vi har revanche til gode fra sidst.

Den 16. juli 2018 indledte vi nemlig med at tabe 1-2 til dem i Parken, men tidligere slog vi dem 1-0 i Horsens den 19. juli 2006.

I år kommer AC Horsens som oprykker, og seks gange før har vi indledt sæsonen mod en oprykker, og det har givet fire sejre og to uafgjorte:

  • 30.07.95 h Viborg 4-1
  • 28.07.96 u Hvidovre 2-1
  • 23.07.00 h Haderslev 5-1
  • 24.07.04 u Silkeborg 2-2
  • 27.07.14 u Silkeborg 0-0
  • 16.07.16 h Lyngby 3-0
Benjamin Verbic afslutter mod Lyngby i sæsonpremieren i 2016. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


Sæsonpremierer på hjemmebane
12 gange har vi åbnet sæsonen på hjemmebane, og efter otte sejre og én uafgjort i de første ni forsøg, har vi ikke vundet de tre seneste:

  • 15.07.17 h AaB 1-1
  • 16.07.18 h AC Horsens 1-2
  • 18.07.21 h AaB 2-2

AaB er i øvrigt det hold, vi har spillet flest sæsonpremierer mod - ud over de to nævnte hjemmekampe, har vi spillet fire sæsonpremierer i Aalborg.

Kamil Grabara
AaB-sæsonpremieren i 2021 var Kamil Grabaras FCK-debut. Foto: Jan Christensen, Getty Images


Tilskuersnit
I vores 12 sæsonpremierer på hjemmebane er tilskuer-gennemsnittet 8.093. De omfatter bl.a. tre meget dårligt besøgte sæsonpremierer i 1993, 1995 og 1997, hvor der kun kom 5-6.000 tilskuere.

Siden har vi haft mindst 10.000 hver gang, men kun tre gange er der kommet over 12.000:

  • 28.07.02 h 2-2 Viborg - 10.974 tilskuere
  • 21.07.08 h 1-0 Esbjerg - 15.150 tilskuere
  • 18.07.21 h 2-2 AaB - 13.326 tilskuere

Det ser ud til, at rekorden fra 2008 bliver slået på søndag, og hvis du endnu ikke har sikret dig en plads, så finder du pladser fra 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn på billet.fck.dk.

José Junior hilser på nogle af de 15.150 tilskuere til Esbjerg-sæsonpremieren i 2008.