Sidste nyt før Derby
Kom i god tid
Alle billetter er revet væk, og vi opfordrer alle til at komme i god tid til dagens Derby. For FCK-fans er pop up-fanområdet bag Sektion 12 åbent fra kl. 13.00.
Vi opfordrer alle FCK-fans til at gå til og fra tribunerne via Øster Alle og ikke via Østerbrogade og Gunnar Nu Hansens Plads, hvorfra Brøndby-fans ankommer.
>> Fælles FCK/BIF-opfordring: Tænk over din adfærd
Leragers 2 x 50
Lukas Lerager spiller i dag sin Superligakamp nummer 50 for løverne - og sin Superligakamp nummer 100 i alt, da han også spillede 50 for Viborg FF. 19 i sæsonen 2013/14 og 31 i sæsonen 2015/16.
Yngste start-11'ere
Vores to yngste startopstillinger i vores 1.000 Superligakampe gennem årene var begge i Derbyer i 1994.
Den 29. maj 1994 tabte vi 0-1 i Brøndby med en gennemsnitsalder i start-11’eren på 22 år 261 dage. Holdet var: Brian Flies - Diego Tur, Christian Lønstrup, Ole Tobiasen - Lars Højer, Allan Nielsen, Morten Falch, Michael Giolbas, Michael Johansen, Iørn Uldbjerg - Peter Møller
Den 24. april 1994 slog vi Brøndby 2-1 i Parken, hvor gennemsnitsalderen var 22 år 271 dage. Holdet var det samme, bortset fra at Allan Nielsen startede i stedet for Martin Johansen.
Gense højdepunkterne fra 2-1-sejren i april her:
August-Derbyer
Det er 14. gang, vi spiller i Derby i august - og statistikken er i vores favør: V9, U3, T2.
Det første august-Derby blev spillet den 8. august 1993, hvor en tidlig Lønstrup-scoring - og en stribe store redninger fra Palle "Plankeværk" Petersen - sikrede en 1-0-sejr i Brøndby. Se selv:
Tilbage på sporet
Inden lørdagens lukkede træning på Nummer 10 havde en gruppe fans fået lov til at hænge et banner op i anledning af dagens Derby i Parken.
Roony spillede U19
Roony Bardghji fik i går en god times kamptræning, da U19 slog FC Midtjylland 2-1 i deres sidste testkamp, inden mesterskabet skal forsvares i U19-ligaen. Du kan læse mere om den kamp i morgen i "Ugen der gik"
Dommerne
Dommer: Jakob A. Sundberg
Linjedommere: Ole Kronlykke og Lars Hummelgaard
Fjerdedommer: Sandi Putros
VAR & A-VAR: Mads-Kristoffer Kristoffersen og Kasper Madsen
Sundberg dømmer sin fjerde FCK-kamp, og det er hans første Derby - senest dømte han vores hjemmekamp mod FC Midtjylland i april.
Kort, karantæner og skader
Karantæner og karantænefarer: ingen
Skader
FCK: Kamil Grabara og Orri Óskarsson
TV
Du kan se kampen på TV3+ og Viaplay, der sender optakt fra kl. 14.00.
Nostalgi
I dag er det præcis 15 år siden, vi spillede en af vores mere dramatiske udekampe i Europa hvad angår stemningen på stadion.
Efter 1-0 hjemme over Beitar Jerusalem skulle vi til returkamp på Teddy Stadium i Israel, og efter 1-0 i ordinær tid gik kampen i forlænget spilletid i den kogende heksekedel, hvor hjemmeholdets fans lagde et kolossalt tryk på aktørerne.
Et mål af Marcus Allbäck i 97. minut sikrede dog 1-1 og avancement til Champions League-playoff mod Benfica. CL-gruppespillet glippede desværre, for Benfica vandt 2-1 hjemme på et mål fem minutter før tid - og siden 1-0 i returkampen i Parken.