Kampreferat: Skuffelse efter tysk magtdemonstration
De to hold
Vi startede ikke overraskende med samme 11, som i Trabzonspor, mens Dortmund havde et par ændringer i forhold til deres seneste kampe. Alexander Meyer debuterede i målet i stedet for skadede Gregor Kobel, Niklas Süle startede i centerforsvaret i stedet for Mats Hummels, og Thorgan Hazard fik chancen i stedet for skadede Jamie Bynoe-Gittens.
Kampens triste optakt med tilskueruroligheder kan du læse mere om på kampsiden, hvor der også er startopstilling, matchfacts, interviews m.m.
Zeca-stolpeskud efter 20 sekunder
Der var kun spillet 20 sekunder, da Zeca sendte et fladt langskud på ydersiden af stolpen! Den tæller nok ikke højt i expected goals, men det var da en indledning, der ville noget, og vi var generelt godt med i starten.
Allerede i det 9. minut fik deres store forward, Anthony Modeste, dog en god skudchance midt i feltet, men ramte bolden helt skævt og skød langt forbi.
Men vi hang stadig godt med, og selv om Dortmund som ventet havde bolden mest, så manglede de præcision i pasningerne, når de kom op omkring vores felt. Vi havde også perioder på bolden, men kom bare ikke langt nok frem på banen med den.
Nogenlunde med den første halve time
Midt i halvlegen måtte Dortmund udskifte en skadet Thorgan Hazard med den unge amerikanske landsholdskant, Giovanni Reyna, men det kom ikke til at svække holdet.
Efter 26 minutters fik vi et lidt heldigt frispark nede i venstre hjørne, da Julian Brandt gled og ramte bolden med hånden, og Lerager slog et godt, halvhøjt frispark ind i målfeltet, hvor den ramte Süle og studsede deres vej for næsen af 2-3 hvidblusede.
Da uret rundede 30 minutter, stod der 0-0 både på måltavlen og i antal keeper-redninger, men det var tydeligt, at de havde mere fart og power i deres aktioner, mens der sneg sig lidt for mange boldtab ind i vores spil.
I det 32. minut fik Reus en god mulighed midt i vores felt, men ramte ved siden af et fladt indlæg fra den offensive back, Thomas Meunier, der sammen med Julian Brandt i højre side stod bag de fleste af deres opspil.
1-0 i 35. minut
Og netop Brandt diskede op med en genistreg i det 35. minut. Süle tog et rush op ad banen og trak Khocholava ud af position, alt imens Brandt trak ind fra venstre og slog en sublim pasning mellem Zeca og Falk og lige i fødderne på Marco Reus.
Anføreren - der er opkaldt efter Marco van Basten - snød Vavro på kanten af feltet og afsluttede fladt fra 10-11 meter. Ryan nåede ned til bolden, men kunne ikke forhindre den i at gå ind. Men tænk alligevel, hvis han også havde reddet den - det var faktisk ikke langt fra!
2-0 inden pausen
Desværre blev 1-0 til 2-0 inden pausen, da venstre backen Raphaël Guerreiro stødte med og udnyttede et splitsekunds uopmærksomhed hos Zeca til at erobre bolden, spille Reyna i venstre side af feltet oge løb i position til et præcist cutback, som han enkelt placerede i netmaskerne.
Inden pausen havde Lerager et udmærket skud mod nærmeste stolpe, som voldte keeper Meyer lidt problemer, men han reddede til et hjørne, som ikke førte til noget.
Stor Lerager-chance lige efter pausen
Også 2. halvleg indledte vi med et nærgående forsøg, og denne gang var chancen endnu større, da Cornelius snittede et hjørne videre til en helt fri Lerager, som bankede bolden lige i armene på Meyer, der stod hvor han skulle.
De første ti minutters tid var vi nogenlunde med i kampen, men snart begyndte de at lægge mere og mere tryk på, og i det 58. minut misbrugte Brandt en stor chance, da Reus spillede ham fri midt i feltet, og minuttet efter afsluttede han igen uskarpt på en god mulighed.
Massivt Dortmund-pres
Efterhånden pressede de os mere og mere massivt, og minsandten om ikke Brandt misbrugte endnu en god mulighed i 66. minut efter et københavnsk boldtab. Herefter spillede Dortmund igen med bænk-musklerne og satte det unge stortalent Youssoufa Moukoko samt rutinerede Emre Can ind på det i forvejen stærkt besatte mandskab.
Vi satte selv Haraldsson kom ind for Daramy, og med ca. 20 minutter igen fik Christian Sørensen debut, da han afløste Zeca som led i nogle rokeringer, der skulle søge at sikre os lidt mere spil med bolden og gerne længere fremme på deres halvdel i håb om at skabe chancer til en reducering.
Falk overtog derfor 6’er-rollen, Claesson rykkede ind som 8’er, og Sørensen lagde sig ud på venstre kanten.
Store chancer til 3-0 - før målet kom
Vi fik et enkelt hjørnespark, som Sørensen tog sig, men ellers lykkedes det ikke rigtig at trænge dem tilbage på banen, og i stedet kværnede de videre i jagten på flere mål.
Ti minutter før tid spillede de os helt tynde i forsvaret, men Moukoko og Brandt stod i vejen for hinanden, da en af dem bare skulle prikke bolden i tomt mål ved fjerneste stolpe.
Jelert og Boilesen afløste Diks og Khocholava, men få minutter efter blev vores forsvar igen overspillet, og denne gang sparkede Jude Bellingham bolden i kassen på Reynas fine frispilning ti ham midt i feltet.
Englænderen viste igen i aften, hvorfor han ifølge transfermarkt.com er mere værd end hele vores trup tilsammen, og selv om penge ikke er alt, skal det perspektiv selvfølgelig med i baghovedet, når vi vurderer, hvorfor det gik som det gik.
Flot Falk-scoring underkendt
3-1 havde lydt bedre end 3-0, men et VAR-tjek fandt en offside på Cornelius i opspillet på det, der ellers havde været en fin Falk-reducering i 89. minut.
I et glimt viste vi, at vi også mestrede de hurtige, kvikke kombinationer, da Haraldsson fandt Falk, der spillede Claesson ind i feltet. Da han ikke rigtig fik fat i bolden, tog Falk over og sparkede den fladt ind via modsatte stolpe, men glæden blev altså kortvarig.
Intet at indvende mod sejrens størrelse
Sejrens størrelse var der sådan set ikke noget at indvende mod, men der var skuffelse i FCK-lejren over, at vi ikke præsterede bedre, end vi gjorde, og at vi lavede for mange af de fejl, man måske kan slippe afsted med i Superligaen, men som her bliver straffet prompte.
Sådan nogle udfordringer har vi historisk set også haft før i udekampe mod f.eks. Manchester United (0-3 i 2006) og Real Madrid (1-4 i 2013), eller da vi blev rundbarberet 0-4 i Leverkusen i en CL-playoff.
Dortmund-holdet er indiskutabelt en klasse bedre, og når de rammer det niveau de gjorde i aften, så ville mange klubber få store og måske endda større problemer.
Men da Sevilla samtidig tabte 0-4 hjemme til Manchester City, så ligger vi ikke engang sidst i gruppen.
Lidt galgenhumor skal der jo være plads til efter sådan en kamp, så et vittigt hoved foreslog, at vi skulle lave en artikel om, hvem vi kan møde i Europa League efter nytår. Men den gemmer vi lige lidt...
