Kampreferat: Skarpheden til forskel i de to felter

Der var fyldt godt op på JYSK Park, da vi endelig kom i gang efter den lange vinterpause – og vores fanafsnit blev udsolgt i løbet af no time, dengang billetsalget åbnede. Længslen har været stor, men ventetiden blev belønnet med en flot 3-0-sejr.

De første 10-12 minutter havde Silkeborg et lille boldovertag, men kom ikke til noget særligt, bortset fra at Vavro blokerede et Kusk-langskud, der næppe havde voldt Grabara problemer.

I 13. minut var vi for første gang oppe og true i deres felt, og Claesson fik en stor skudchance i udkanten af feltet, som Anders Klynge blokerede – hvorefter Lukas Engel væltede William Clem, da han opfangede returbolden lige uden for feltet.

Christian Sørensens dødbold sad et stykke fra stolpen, men Nicolai Larsen reagerede for sent til at forhindre os i at komme foran.

Siden fulgte nogle hektiske minutter, hvor Daramy først slap fri i venstre side af feltet efter en 1-2 med Claesson, men gled da han ville runde Nicolai Larsen. Og minuttet efter slap Tonni Adamsen helt fri, da Vavro kiksede en tæmning, men Grabara gik fremragende ud i feltet og reddede med en fodparade.

Midtvejs i 1. halvleg var vi i fin kontrol med kampen, men efterhånden fik Silkeborg mere og mere boldbesiddelse, sådan som de også ynder det. Periodevis kom vi til at så lidt vel lavt, men vi holdt dem helt fra chancer, og sådan fortsatte kampbilledet længe.

Syv minutter før pausen fremtvang vi dog et hjørne, da Haraldsson pressede Nicolai Larsen så højt, at han tacklede bolden fra ham, hvorefter Joel Felix prikkede bolden væk – og ikke var langt fra at sparke den i eget net. Hvilket han sådan set også gjorde, for den gik i sidenettet fra ”den forkerte side”, set med FCK-briller.

Vi sluttede 1. halvleg med at være mere på bolden, men det blev kun til en ufarlig afslutning fra debutanten Diogo, der en kort periode havde byttet kant med Daramy.

Mens 1. halvleg således bød på ret meget ”stillingskrig”, kom der gang i løjerne fra starten af 2. halvleg.

Først med en god chance til Silkeborg, for selv om vi havde ni mand i eget felt – og de to forreste lige uden for feltets halvcirkel – fik Sebastian Jørgensen en skudchance i feltet, men sparkede lige i brystet på Khocholava. Oliver Sonne trykkede af på nedfaldsbolden, men blev blokeret til hjørne.

Hjemmeholdet fastholdt et godt pres og fik et hjørne, hvor de kombinerede Sebastian Jørgensen fri til et skud, som Grabara halvklarede, hvorefter Joel Felix headede fra nært hold på returbolden, men Grabara reagerede lynhurtigt og slog bolden væk.

Det førte til endnu et hjørne, og et par småfarlige afslutninger, så det begyndte at lugte lidt af udligning. Men to minutter senere førte vi 3-0!

Først scorede Daramy et meget flot mål, som Clem indledte med en god aflevering til Mo ude i venstre side. Han fik plads til at rykke ned mod feltet, ind mellem to mand og spille 1-2 med Claesson, hvorefter han i fuld fart lagde bolden fladt over i det lange hjørne.

Bare to minutter senere sparkede Grabara et målspark langt op på Silkeborgs halvdel, og da Joel Felix gled i forsøget på at heade tilbage til Nicolai Larsen, fik Lukas Lerager en friløber, rundede keeperen og lagde bolden i tomt mål.

Det afgjorde kampen – hvilket man selvfølgelig ikke kunne vide med sikkerhed, når der stadig var over en halv time tilbage. Silkeborg ejede da også bolden i det meste af tiden, men kom reelt kun til én chance 20 minutter før tid, da Tonni Adamsen blev spillet fri i venstre side af feltet, men Grabara gik igen godt ud og afværgede situationen.

Da havde vi sat Roony ind for Daramy og lidt efter Rasmus Falk og dagens anden debutant, Jordan Larsson, ind for Clem og en småskadet Haraldsson, og netop Roony og Falk var lige ved at skabe en chance lidt efter Adamsen, men det blev ved ”lige-ved-og-næsten”.

Ellers skete der ikke alverden – Silkeborg forsøgte, og vi forsvarede, og som tiden gik forsvandt den sidste tro på et comeback-mirakel selvfølgelig også.

I de allersidste minutter kom både Roony og Jordan til afslutninger, men den ene sad lige på keeperen, og den anden gik tæt forbi. 4-0 havde også været i overkanten, hvilket 3-0 måske også var, når man ser på spil og chancer over kampen som helhed.

Men vi havde skarpheden i de to felter i form af Grabaras redninger og den effektive udnyttelse af en dødbold, en individuel Mo-aktion og en forsvarsfejl – og vores mål og deres afbrændere kom endda på såkaldt ”vigtige tidspunkter” i starten af de to halvlege.

Det skal ikke ødelægge glæden over en solid indsats og et flot resultat på en udebane, hvor vi ikke har vundet i fem år (= tre kampe).