Lukas Lerager

Sidste nyt før FCK-AaB

Kom i god tid
Vi har sagt det før, men minder alligevel om, at det er en god ide at komme i god tid, for der bliver godt fyldt op på alle tribuner i dag.

Der er kickoff kl. 16, og inden kickoff bliver de nye spillere - Diogo Goncalves og Jordan Larsson - traditionen tro budt velkommen til København af vores fanklub. Begge fik jo debut i søndagens 3-0-sejr i Silkeborg, men blomsterne og hyldesten får de altid ved den første hjemmekamp i Parken.

Diogo Gonçalves
Diogo Goncalves. Foto: Lars Rønbøg, FrontZone Sport


Praktiske informationer
Husk at vi som altid samler de praktiske informationer om åbningstider m.m. i Tilskuerinformation. Og på matchsite kan du også se alle de artikler, vi har udgivet om kampen.
 

Truppens topscorere
Christian Sørensens scorede sit første FCK-mål i Silkeborg, mens de øvrige målscorere, Daramy og Lerager, er vant til at fejre (egne) mål i FCK-trøjen - her kan du se Top 5 over de mest scorende i vores nuværende førsteholdstrup:

  1. Cornelius 63 mål i 184 kampe
  2. Falk 23  mål i 253 kampe
  3. Daramy 21 mål i 116 kampe
  4. Lerager 18 mål i 88 kampe
  5. Ankersen 13 mål i 245 kampe

Mod AaB har Corner scoret seks mål, mens Falk, Daramy og Claesson har scoret næst flest med tre hver.

Jubel efter scoring
Sørensen fejrede i søndags sin første FCK-scoring. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


Straffe-stats
AaB er det eneste Superligahold, der ikke har begået straffespark i denne sæson.

De har selv fået et enkelt den 17. juli i sæsonpremieren i Viborg, hvor Iver Fossum brændte i sidste minut ved stillingen 2-1 til Viborg, hvilket også blev slutresultatet.

Vi har selv lavet tre straffespark:

  • Clint Leemans misbrugte et meget omdiskuteret for Viborg i 3. runde, da Kalle Johnsson reddede, men de scorede på returbolden og vandt siden 4-2
  • Sory Kaba brændte i 94. minut for FCM i 10. runde - VAR underkendte han "mål", fordi han sparkede bolden ind på sit støtteben, før den gik i mål
  • ...og i samme kamp scorede Evander i midtjydernes 2-1-sejr.

Vi har fået fire straffespark - det samme har FC Nordsjælland, mens AC Horsens og FC Midtjylland har fået flest med hver fem.

  • Pep Biel scorede fra 11-meter pletten i Lyngby,
  • ... og siden skød Viktor Claesson henholdsvis over og forbi mål ude (1-2) og hjemme (1-1) mod FC Midtjylland


Erik Hamrén og FCK
FCK er den eneste Superligaklub, hvor AaB-cheftræner Erik Hamrén har et pointsnit på under 1,00.

Hans snit er på 0,77 efter to sejre, fire uafgjorte og syv nederlag i perioden 2004-08. Hans næst dårligste snit er 1,08 mod FC Midtjylland, som han også mødte 13 gange i samme periode.


Få målløse AaB-kampe
Vi har mødt AaB 100 gange siden det første opgør i september 1992, der endte 0-0 - men kun fire gange siden er holdene gået fra banen uden at score, og det er ved at være længe siden - senest var den 20. oktober 2007 i Aalborg.

(Foto: Daniel Rommedahl)
Fansene fik - af flere grunde - ikke set nogen mål i AaB-FCK-kampen i oktober 2007...


Dommerne
Dommer: Jakob Kehlet
Linjedommere: Dennis Wollenberg Rasmussen og Henrik Sønderby
Fjerdedommer: Benjamin Helm Svedberg
VAR & A-VAR: Michael Tykgaard og Danny Kolding

Kehlet dømmer FCK-kamp nr. 67 - hans seneste var efterårets pokalkamp i Thisted. Det er niende gang, han dømmer os mod AaB.
 

Kort og karantæner
Karantæne: Ingen
Karantænefare FCK: Elias Jelert og Marko Stamenic ved næste advarsel samt Viktor Claesson, Ísak Jóhannesson, Kevin Diks og Valdemar Lund, hvis advarslen giver 6 strafpoint
Karantænefare AaB: Jakob Ahlmann ved næste advarsel
 

TV
Du kan se kampen på 6'eren og discovery+, der sender optakt fra kl. 15.00.