
Sidste nyt før FCK-Vejle
Kort om kvartfinalen
- Der er ikke VAR
- Der er returkamp i Vejle den 6. eller 7. april
- Udebanemål tæller ikke dobbelt
Pokalkvartfinale-rekord i sigte
Som du kunne læse her i går, så går vi efter over 20.000 tilskuere, men vi sætter under alle omstændigheder rekord for en FCK-hjemmekamp i en pokalkvartfinale.
Dem har vi spllet seks af i Parken (fem gange er vi gået videre), og her kan du se, at rekorden kun lige akkurat sneg sig op over 10.000:
- 10.187 den 12. april 2000 mod AB (1-1 efter 120 min, hvorefter AB vandt str.konk.)
- 9.012 den 24. november 2011 mod FC Nordsjælland (2-0)
- 7.755 den 6. april 2017 mod AGF (2-1)
- 7.513 den 16. marts 2016 mod Randers FC (2-1 efs)
- 6.307 den 5. marts 2015 mod Randers FC (0-0 efter 120 min., hvorefter vi vandt str.konk.)
- 5.854 den 19. november 1997 mod AGF (3-1 efs)

Sidste fem års pokalstatistik
Siden vi vandt pokalturneringen i 2016/17, har vi kun været i én kvartfinale, da vi i sæsonen 19/20 tabte 0-2 i Aalborg den 4. marts 2020:
17/18: 0-1 til Brøndby i 1/8-finalen
18/19: 0-2 til FC Midtjylland i 1/8-finalen
19/20: 0-2 til AaB i kvartfinalen
20/21: 1-1 og tabt i str.konk. til FC Midtjylland i 1/8-finalen
21/22: 0-3 til Nykøbing FC i 1/16-finalen
Dobbeltkampe i pokalen
Det er første gang, vi spiller dobbeltkampe i kvartfinalerne - men vi har prøvet det 12 gange i semifinalerne, og 10 gange gik vi videre. Senest var pokalsemifinalerne i 2017, hvor vi spillede 1-1 hjemme og siden vandt 1-0 i Brøndby.
Det kiksede derimod mod Brøndby i 2004/05 efter 0-1 ude og 2-2 hjemme samt mod Esbjerg i 2007/08 efter 0-1 hjemme og 2-2 ude efter forlænget spilletid.

Vejle i kvartfinalen for tredje sæson i træk
Dobbeltkampe i kvartfinalen blev indført i 2020/21, og Vejle er med for tredje sæson i træk.
I 20/21 røg de ud til Randers FC, og i 21/22 slog de Kolding IF ud i kvartfinalerne, men tabte siden til FC Midtjylland i semifinalerne.
Dommerne
Dommer: Peter Kjærsgaard
Linjedommere: Jesper Dahl og Deniz Yurdakul
Fjerdedommer: Jonas Hansen
Der er ikke VAR til kampen.
Peter Kjærsgaard dømmer sin 24. FCK-kamp, og det er første gang det sker i pokalturneringen - og mod Vejle.
Karantæner
Ingen af holdene har spillere i karantæne eller i karantænefare.
TV
Du kan se kampen på DR2 og drtv.dk.