William Clem

Sidste nyt før Vejle-FCK

Semifinalerne
Efter kampen trækkes der lod til semifinalerne, hvor den samlede vinder af vores kamp kan møde vinderen af

  • FC Nordsjælland
  • Viborg-AaB (spilles i dag kl. 15.00 - AaB vandt den første kamp 2-0)
  • Silkeborg-SønderjyskE (spilles i dag kl. 17.00 - Silkeborg vandt den første kamp 2-0)

Semifinalerne spilles også hjemme og ude og har kampterminer onsdag den 26. april og onsdag den 3. maj. Finalen spilles i Parken Kristihimmelfartsdag, torsdag den 18. maj.


Tæt på fuldt hus
Vejle Boldklub forventer over 9.000 tilskuere, så det kan blive den bedst besøgte FCK-kamp i Vejle. (Opdatering 14.00: Alle ca. 10.000 pladser er nu solgt). Den hidtidige var den 21. oktober 2018, hvor vi efter en pause på ti år var tilbage i Vejle - og vi i de sidste 20 minutter vendte 0-1 til 3-1-sejr på mål af N'Doye, Skov og Pieros.

Bortset fra en "coronakamp" med 350 tilskuere har der i snit været ca. 6.000 tilskuere til alle vores kampe i Vejle - men ca. 8.000 til kampene på det nye Vejle Stadion, der blev indviet i foråret 2008.

Jubel efter comeback-sejren i Vejle i 2018. Foto: Getty Images


Skiftevis sejr og uafgjort
Denne runde er første gang, vi møder Vejle i pokalturneringen, men vi har spillet 15 Superligakampe i Vejle - 10 på det gamle Vejle Stadion, og fem på det nye.

I 90'erne var statistikken helt lige med tre sejre til hver, men siden vores 7-2-sejr den 26. marts 2000 har vi ikke tabt i Vejle.

De seneste syv kampe har vi skiftevis spillet uafgjort og vundet, og hvis den tendens fortsætter, ender aftenens opgør uafgjort.

Spillerne jubler efter kampen
Sidst vi var i Vejle vandt vi 4-0 på mål af Lerager, Pep Biel, Zeca og Stage. Foto: Getty Images


Dommerne
Dommer: Mikkel Redder
Linjedommere: Dennis Wollenberg Rasmussen og René Risum
Fjerdedommer: Jacob Karlsen

Der er ikke VAR til kampen.

Mikkel Redder dømmer sin femte FCK-kamp, og den seneste var hjemmekampen mod Viborg i marts. Hans seneste Vejle-kamp var også mod Viborg i foråret 2022.
 

Kort og karantæner
Karantæne og karantænefare: Ingen


TV
Du kan se kampen på TV3+ og Viaplay, der sender optakt fra kl. 19.00.

 

Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, pokalturnering.dk, vejle-boldklub.dk