Kampreferat: En præstation ud over det sædvanlige

Vores hjemmekamp nr. 50 mod AGF – og nr. 700 i alle turneringer – blev en kamp ud langt over det sædvanlige. Især langt over hvad vi ellers har spillet af tætte, låste og målfattige kampe mod det AGF-hold, der bare er blevet stærkere og stærkere under Uwe Rösler.

En vild uge
Kevin Diks og Isak Jóhannesson startede i stedet for Viktor Claesson og Hákon Haraldsson, der havde karantæne sammen med Marko Stamenic.

Lerager blev testet søndag morgen og var stadig ukampdygtig, mens Falk "tog en for holdet", som Neestrup udtrykte det, for han døjede stadig med et vrid i anklen og trænede slet ikke lørdag. Daramy var endnu ikke klar til en hel kamp og indledte på bænken - og pånær Diks og Jóhannesson spillede resten af holdet en hård pokalfinale tre døgn tidligere.

Så send også lige en varm tanke til vores dygtige sundhedssektor og den fysiske stab med Andrew Clark og Mikkel Hviid.

Vi gik ind i den forgangne uge med blot to sejre i otte kampe, men rejste os først med en hårdt tilkæmpet Derby-udesejr, derefter 90 minutters fight for pokalen og så den energiudladning, der skulle til for at nedkæmpe et fremragende AGF-hold.

Diogo-straffe: 1-0
I endnu et udsolgt Parken var der igen en helt fantastisk stemning på tribunerne, hvor tonen blev slået an med tifoer: ”Vi er dem fra Aarhus” stod der foran de over 3.000 AGF-fans på D-tribunen. ”Nej… I er fra Vesterbro”, svarede Sektion 12 med et banner, som fik smilet frem mange steder - måske også i Smilets By.

AGF-fansene havde også mest grund til at smile i de første 4-5 minutter, men efter præcis syv minutter stivnede det, da Mads-Kristoffer Kristoffersen pegede på 11-meter pletten foran Jesper Hansen.

Diego Goncalves gik omkuld ved baglinjen efter en tilsyneladende helt almindelig kamp om bolden med Frederik Tingager, og spillet fortsatte også et par sekunder, inden dommen faldt - og sandsynligvis havde linjedommeren set noget, vi andre ikke lige så, nemlig at Yann Bisseck stemplede Diogo over foden, da han var ved at rejse sig.

Portugiseren var igen sikkerheden selv, og mens Hansen gik til venstre, sparkede han bolden fladt til højre og gav løverne en perfekt start på kampen.

Dobbelt Diogo: 2-0
Målet så ud til at ryste AGF lidt, og Uwe Rösler fortalte også bagefter, at det kom helt bag på dem, at vi spillede med et tre-mands-forsvar. I hvert fald famlede de lidt de næste ti minutter, hvor havde vi godt styr på spillet og udnyttede det til at fordoble føringen i 19. minut.

Elias Jelert, der spillede fuld tid for 11. kamp i træk, vandt en luftduel med Gift Links ude i siden og løb ned og slog et perfekt fladt indlæg til udkanten af feltet, hvorfra Diogo firsttimede bolden i nettet.

Vi kunne endda være røget endnu længere i den syvende himmel i 22. minut, da Jordan Larsson blev spillet fri i feltet af en fantastisk førstegangs-aflevering fra Jóhannesson, men ikke fik bolden under kontrol, før Mølgaard tacklede til hjørne.

Med tanke på resten af kampens udvikling skal man være varsom med at sige, at vi kunne have lukket og slukket dér… men midt i den brølende begejstring føltes det sådan!

Kampens første kovending
I stedet var det lidt efter tæt på 2-1, da et dykkende Mikael Anderson-langskud ramte overliggeren, og returbolden studsede heldigvis ud til Patrick Mortensen på en måde, så han ikke lige kunne heade den i mål.

Men det kickstartede kampens første kovending, for nu gik AGF til stålet. Gift Links klippede Kevin Diks så hårdt ude på kanten, at selv Nicolai Poulsen må have tænkt "Rolig nu...", men Kristoffersen lagde linjen og nøjedes med en påtale – selv om Peter Ankersen, der varmede op lige foran gerningsstedet, var klar til at gå i vidneskranken for at få et kort op af dommerlommen.

AGF spillede dog ikke kun med musklerne, men brugte også hovedet. Desværre også Patrick Mortensens, og så blev det 2-1, da topscoreren headede Felix Beijmos fine indlæg i mål uden for Grabaras rækkevidde.

2-2 inden pausen
AGF satte sig nu tungt på kampen, mens vi var på hælene og mistede bolden alt for hurtigt, når vi fik fat i den. Og efter et par ufarlige afslutninger, fik gæsterne fuldtræf igen i 39. minut, og igen stod Beijmo for den målgivende aflevering. Han løb godt i dybden mellem Valdemar Lund og Christian Sørensen og smækkede bolden præcist ind til Mikael Anderson, der kom i fuldt løb midt i feltet og hamrede den ind.

Flotte AGF-mål og et flot comeback, men vores defensive aktioner var heller ikke optimale i en periode, hvor hele holdet kæmpede med at finde sig til rette.

2-2 holdt sig til pausen, og det gjorde AGF’s dominans også, og Neestrup reagerede ved at gå fra 3-5-2 til 4-3-3 ved at sende Diks op som højre kant og trække Jelert og Sørensen tilbage som ”normale” backs.

Fire minutter efter pausen blev Lund flået ned af Mølgaard under et hjørnespark, og da Kristoffersen fløjtede og trak gult, troede mange, at vi også fik straffe. Men forseelsen skete lige inden, at Christian Sørensen tog hjørnesparket, så vi måtte nøjes med omspark.

Men ellers havde vi det stadig svært mod de aggressive århusianere, der overmatchede os fuldstændig på fysikken.

AGF i total dominans kom på 3-2
I 52. minut ville Jelert heade et indlæg tilbage til Grabara, men det endte med et hjørnespark, som endte med at fuldende AGF's foreløbige comeback. Frederik Tingager kom først på hjørnesparket, hvorefter bolden ramte Kevin Yakob i brystet og snød Grabara inde på stregen. Fra 0-2 til 3-2 - den farlige føring var sat over styr!

Roony Bardghji afløste nu Sørensen, og Diks overtog venstre backen, men lige lidt hjalp det. AGF dominerede stadig kraftigt, og i 58. minut var Anderson tæt på at komme fri til skud på en kontra, men Jelert nåede at tackle.

Justeringer vendt kampen igen
Vi kæmpede stadig med at håndtere deres fysiske pres og mistede stadig alt for mange bolde, og det var svært at se, hvordan vi skulle komme tilbage igen.

Men Neestrup havde flere kort i ærmet. Det ene hed Mohamed Daramy, der afløste William Clem efter 66 minutter, og det andet hed 4-4-2 – igen med Diogo og Jordan i front, mens Roony og Daramy lå på kanterne, og Falk og Johannesson centralt.

Fra da af begyndte vi at vende kampen, mens gæsterne måske også var lidt mærket af det hårde arbejde, som på det tidspunkt havde sendt dem endnu længere ind i guldkampen.

Få minutter senere strøg Diks med frem og til baglinjen, og inde foran var Roony meget tæt på at udligne, men afsluttede i fødderne på den liggende Bisseck.

Vi lagde nu bedre tryk på dem, og Diogo havde et langskud tæt forbi mål, som Hansen dog nok havde styr på. Men vi havde meldt os ind i kampen igen, hvor kræfterne så end kom fra...

Jordan-udligning på Diks' drømmepasning
Og præcis da uret rundede 75 minutter, slog vi til. Diks gik igen med op i venstre side og slog en vidunderlig skruet aflevering med højre yderside mellem Beijmo og Mølgaard, hvor Jordan Larsson tog det helt rigtige løb og lod bolden rulle lidt i feltet, mens han indstillede sigtekornet og sparkede den fladt over i det lange hjørne.

3-3! Nu kogte Parken virkelig, og det kan ikke have undgået at give spillerne endnu mere energi. De sloges i hvert fald hårdt for at beholde det tilkæmpede momentum, og der skyllede flere fine angreb ned mod AGF-målet.

Johannesson sendte Larsson afsted i venstre side i en farlig kontra, men forsvaret clearede hans indlæg i feltet, og Roony havde et godt langskud, som Hansen først holdt i to omgange,

Da stod der 80:00 på lystavlen, og to minutter efter sendte Roony Elias Jelert til baglinjen, og Diks stødte med frem igen, havde tid til at tage bolden ned i feltet, men sparkede forbi mål med venstre.

Karamoko kom ind for Diogo og bidrog med nye kræfter til offensiven, og det var stadig os, der ville mest og pressede mest. Et enkelt indlæg fra en af AGF’s indskiftere, Frederik Brandhof, var lidt småfarligt, men ellers havde de ikke længere meget at byde på i offensiven.

Diks afgjorde i 87. minut!
I stedet havde Roony en farlig aktion, da han fik bolden af Diks, trak forbi et par folk i feltet og fra baglinjen slog den tæt ind under mål, men ingen var med fremme og afslutte.

Men vi fastholdt angrebet, og Jóhannesson fik bolden af Jelert og slog straks et indlæg i feltet - og da Mølgaard slap Diks af syne en brøkdel af et sekund, så pandede eks-AGF’eren bolden i nettet til 4-3!

Et fuldstændig magisk øjeblikkeligt, som fuldendte en helt sindssyg udvikling på en kamp, som vi tyve minutter tidligere var ved at tabe! Og lydtrykket fra fansene var helt enormt, for de vidste også, at det her kunne blive meget afgørende i Superliga-slutspurten.

Men der var altså stadig tid endnu, og AGF blæste selvfølgelig til modangreb, men i de knap syv minutters tillægstid kom de ikke nærmere end et halvfarligt skud forbi mål fra Brandhof. Kort før havde Jelert haft et flot gennembrud i den anden ende, der også let kunne have givet et 5-3-mål, men han skød lige på Hansen.

To kampe endnu - alt kan ske
På endnu en stor københavnsk fodboldaften blev 2-0 altså til 2-3 og til sidst til 4-3, og det blev en aften, som de vi sent vil glemme. Skal vi tilbage til 4-2-sejren over Midtjylland i 2012 for at finde et lignende comeback? Da vi et kvarter før tid var bagud 0-2 og en mand i undertal?

Måske - men det var trods alt en sæsonpremiere med 32 runder til at reparere et eventuelt nederlag. Her er der kun to kampe tilbage til at genvinde titlen, og alt kan stadig ske.  Men hvis vi i Viborg og hjemme mod Randers kan fastholde den stærke mentale vindervilje fra Derbyet, pokalfinalen og dette brag af en fodboldkamp, så er vi nået langt!