Jacob Neestrup

Kampdag: FCK-Bayern München

Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen

1. Hvem scorede FCK’s første mål nogensinde i et Champions League-gruppespil?
Marcus Allbäck
Jesper Grønkjær
Atiba Hutchinson

2. Hvor mange tyske mesterskaber har Bayern München vundet i F.C. Københavns levetid, dvs fra og med sæsonen 1992/93?
16
21
26

3. Hvilket hold har lavet to selvmål i kampe mod FCK i Champions League-gruppespillet?

4. Seks FCK-spillere har scoret to eller flere mål i Champions League-gruppespillet (for FCK) - hvor mange kan du huske?

5. FCK har kun tabt én Champions League-gruppekamp i Parken - hvilken farver trøjer havde modstanderne i den kamp?


Tuchel: Største respekt for alle modstandere i Champions League
På Bayerns pressekonference sidst på mandagen var Joshua Kimmich først på podiet og fortalte blandt andet, at han ikke havde set nogen FCK-kampe.

”Nej, jeg har ikke set nogen af FCK’s kampe, men der er videoanalyse i aften og i morgen, hvor vi sikkert får set en masse,” svarede den defensive midt, der er startet inde i alle Bayerns kampe denne sæson.

Da Thomas Tuchel kom på podiet, forklarede han, at han var fuld af respekt for modstanderne, men at man tog én kamp ad gangen.

"Vi forbereder os seriøst på kampen, men vi ville gerne gøre lørdagens Leipzig-kamp færdig, og derfor har vi endnu ikke vist spillerne noget video. Men jeg har den største respekt for alle modstandere i Champions League, for det er verdens største og sværeste turnering.”

Joshua Kimmich
Joshua Kimmich. Foto: T. Kieslich, FC Bayern via Getty Images


Efter at have besvaret en del spørgsmål om det mulige comeback til 35-årige Jerome Boateng, som træner med i München disse dage, gav Tuchel også en nærmere vurdering af, hvad han havde lagt mærke til om FCK-holdet.

”F.C. København tabte ikke en hjemmekamp i Champions League sidste år mod Manchester City, Dortmund og Sevilla, og det faktum taler for sig selv.”

”Det er et hold med mange hurtige spillere, især i offensiven, og med en robust midtbane, backs der kan komme over kanterne og en stærk målmand med et ekstremt langt udkast.”

"Jacob Neestrup er en meget ung og meget succesfuld træner, der har en tydelig plan for, hvordan han vil spille. Vi forventer, at de kommer i 4-3-3, og at de spiller meget kompakt og er farlige på kontraer, og de har et godt mix mellem at slå lange bolde og spille det korte kombinationsspil," lød vurderingen fra Tuchel.

Thomas Tuchel
Thomas Tuchel. Foto: T. Kieslich, FC Bayern via Getty Images

>> Se hvad Bayern skriver om FCK (engelsk version)


Opsigtsvækkende FCK-statistik i Champions League-gruppespil
Kristian Hougaard, en af drivkræfterne bag superstats.dk, har på X (tidl. twitter) delt en opsigtsvækkende statistik, der viser at F.C. København er det hold, som i gennemsnit pr. kamp har lukket færrest mål ind på hjemmebane i Champions League-historien (kval.kampe ikke medregnet)!


Flest europæiske FCK-kampe
Peter Ankersen kan i aften gå forbi Hjalte Nørregaard i antallet af europæiske FCK-kampe. Inden kampen har de begge spillet 56. Top 5: Kvist 90, Bengtsson 90, Falk 70, Zanka 63, Ankersen/Nørregaard 56.

Peter Ankersen
Peter Ankersen til mandagens træning på Nummer 10. Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Israelske dommere
Dommer: Orel Grinfeeld
Linjedommere: Roy Hassan og Idan Yarkoni
Fjerdedommer: Gal Leibovitz
VAR & A-VAR: Roi Reinshreiber og Ziv Adler

42-årige Orel Grinfeld er en erfaren dommer, som har dømt internationalt siden 2012 og dømte sin første Champions League-gruppekamp i 2018. Han har dømt flere kampe med Bayern, men det er første gang, han dømmer en FCK-kamp.

VAR-dommer Roy Reinschreiber har til gengæld dømt to FCK-kampe: ude mod Bordeaux i oktober 2018 og hjemme mod Plast Gliwice i september 2020.

Kort og karantæner
Karantæne: Elias Jelert
Karantænefare: Ingen

TV
Du kan se kampen på TV3+ og Viaplay, der sender optakt fra kl. 19.30.

Svar på kampdagsquiz
1. Marcus Allbäck (mod Manchester United i 2006)
2. 21
3. Club Brugge
4. Marcus Allbäck 3, Jesper Grønkjær, Dame N’Doye, Martin Vingaard, Claudemir og Zanka hver 2
5. Orange

Benzema og Ronaldo i CL-kampen mod Real Madrid i 2013. Foto: Lars Møller

 

(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, superstats.dk, uefa.com, bayern.com)