Derby er udsolgt: Matchday Hospitality er stadig en mulighed
Derby i Parken på søndag d. 12. november kl. 12:00 er nu udsolgt, efter få frigivne pladser er blevet solgt til FCK+ abonnenter og vores Derby-infoliste. Hvis det bliver muligt at frigive yderligere billetter fra partnere eller frigivne pladser fra abonnenter/kortholdere, vil disse blive frigivet på kampdagen søndag – hold derfor øje med billet.fck.dk.
Lad os sammen fylde Parken – udlån eller frigiv din plads, hvis du bliver forhindret
Alle i og omkring klubben deler en fælles interesse i at have så mange F.C. Københavnere på lægterne til hver kamp som muligt. Sørg derfor for, at din plads bliver udnyttet. Hvis du er forhindret i at komme, kan du udlåne eller frigive din plads nemt via F.C. København-appen. Find guide her.
Matchday Hospitality med nogle af Parkens bedste pladser og champagnebrunch inden kampen er stadig en mulighed
Matchday Hospitality-pakker, der både købes af virksomheder og private, giver mulighed for at overvære opgøret mellem 3F Superligaens første- og andenplads fra nogle af Parkens bedste pladser på VIP-langsiden (A5) kombineret med spisning i eksklusive omgivelser inden.
Grundet tidligt kick-off kl. 12:00 til det udsolgte opgør med Brøndby IF er der en særlig menu – nemlig en lækker champagnebrunch i tre serveringer. Desuden vil den frie bar som en tilføjelse denne gang indeholde kaffe.
Denne Hospitality-pakke til Derby koster 2.000,- kr. (1.600,- kr. ekskl. moms)