Morten Bertelsen

Morten Bertelsen tilknyttet førsteholdet

Morten Bertelsen er blevet tilknyttet staben omkring F.C. Københavns førstehold som en sportspsykologisk kompetence, efter han de seneste år har arbejdet som sportspykolog i F.C. Københavns talentafdeling.
 
”Vi er glade for at få Morten ind som ressource omkring førsteholdet. Han har været et stort aktiv for vores dygtigste talenter og vil helt sikkert også bidrage positivt omkring seniorholdet,” siger sportsdirektør Peter Christiansen.
 
Morten Bertelsen er begyndt i sin nye rolle allerede:
 
”Det er fedt at få muligheden for at arbejde med så stærk en gruppe af spillere og stab, som jeg nu har muligheden for. Jeg kender klubben indefra og ved, hvilke præstationskrav der er i F.C. København, og jeg ser frem til at bidrage til, at alle præsterer på højest mulige niveau,” siger Morten Bertelsen.