Traditioner, triumfer og tragedier - Ibrox på godt og ondt
af Torkil Fosdal, FCK Media
Jeg har i mange år interesseret mig for fodboldstadioner og deres historie, og det var derfor med en særlig spænding og ærefrygt, at jeg sammen et par kolleger fra F.C. København fik en privat rundvisning på Ibrox i februar 2020, da vi var i Glasgow til FCK’s Europa League 1/16-finale mod Celtic.
Celtic Park er også et fedt stadium, som jeg besøgte allerede i 2006, da vi spillede vores første udekamp nogensinde i Champions League-gruppespillet. Og der er mange andre fede stadioner, som vi - der er så priviligerede at rejse med rundt til FCK’s kampe i ind- og udland - har oplevet gennem årene.
Men Ibrox har en særlig aura, for jeg er så gammel, at jeg svagt kan huske omtalen af den forfærdelige stadionkatastrofe, som ramte Ibrox i januar 1971, hvor 66 personer mistede livet på vej ud fra stadion.
Det gjorde indtryk på en 10-årig knægt, der først lige var begyndt at interessere sig for fodbold året før, da Chelsea slog Leeds i FA Cup-finalen - og Pele og Brasilien fejrede triumfer ved VM i Mexico.
I dag ser jeg tingene i et andet lys, for et fodboldstadion skal jo ikke huskes for antallet af dødsofre, men for de store kampe, de store sejre og glade fans. Fodbold, fest og farver.
Men det er nok Ibrox’ lod, at lidt for mange sider i deres fodboldhistorie står med sørgeskrift, ligesom det senere skete for blandt andet Heysel, Hillsborough og Valley Parade.
Allerede i 1902 - få år efter stadion var indviet - skete den første store ulykke, da en del af en trætribune kollapsede, hvilket medførte 25 omkomne og over 500 kvæstede.
I 60’erne var den gal igen, og uhyggeligt nok skete der flere ulykker på de trappe 13, hvor katastrofen indtraf i 1971.
To tilskuere omkom i september 1961, da et rækværk brød sammen på trappe 13 - en stejl og meget benyttet (og derfor ofte tætpakket) udgang til busser og undergrundsbane.
Forsøg på forbedringer forhindrede ikke mindre ulykker i 1967 og 1969, der kvæstede henholdsvis 8 og 26 personer, og den 2. januar 1971 gik det helt galt, da tilskuerne strømmede ud efter et Old Firm, hvor over 80.000 havde været på stadion.
Først hed det sig, at årsagen var, at da begge hold scorede i slutminutterne, så forsøgte folk på vej ud af stadion at vende om for at se, hvad der skete. Men det blev senere afvist. Alle var på vej ud, da den store menneskemængde som en lavine begyndte at falde oven i hinanden på trappen, så 66 personer blev mast til døde og over 200 kvæstet.
Da vi ankom til Ibrox under besøget i 2020 gjorde det stort indtryk af stå ved ulykkesstedet, hvor der nu er en mindestatue og masser af blomster, Rangers-halstørklæder m.m.
Siden gik vi hen ad gaden, Edmiston Drive, langs hovedtribunen og ind ad hovedindgangen - og det var som at træde ind i en tidsmaskine, som førte os 100 år tilbage i tiden.
Den smukke og fredede bygning, som ganske vist har fået nyt tag, er fra 1929 og var designet af den legendariske Archibald Leitch, som skabte en lang række britiske stadioner i begyndelsen af det 20. århundrede. Blandt andet Old Trafford, Goodison Park, Anfield, Stamford Bridge samt Glasgows to andre store stadioner, Hampden Park og Celtic Park. Vildt nok i øvrigt, at Glasgow har tre enorme stadioner, som hver rummer over 50.000 tilskuere!
Vi fik en fin og interessant rundvisning, der bragte os rundt i en række lokaler, som i den grad signalerede historie og tradition - og mindede om, at Rangers og Ibrox heldigvis også huskes for meget andet end stadionulykker.
Selv om der ikke er fyldt så meget i pokalskabet - eller rettere pokallokalet - de seneste 10-15 år, så er Rangers stadig en af verdens mest vindende fodboldklubber, lidt afhængigt af hvordan man tæller titler.
Ude på stadion ligner det - med al respekt - så mange andre fodboldstadioner, men nu var det også en råkold februar-formiddag uden tilskuere. Så alene det at opleve en kampdag som i aften med forhåbentlig ca. 20.000 på tribunerne bliver en oplevelse, selv om det kun er en træningskamp. Så må man tænke sig til stemningen til et Old Firm for fulde huse!
Se flere billeder fra rundvisningen nederst i artiklen.
Rangers og den første tilskuerballade i København
I øvrigt… hvis du vil høre mere om Rangers FC og København, så kan du høre denne podcast-episode, som jeg har om Københavns Idrætsparks historie.
Her kan du høre, at Rangers FC faktisk var part i den kamp, hvor der allerførste gang udbrød tilskuerballade i Københavns Idrætspark.
Vi skal tilbage til 1922 og en kamp mellem Rangers og et udvalgt dansk hold (som var identisk med landsholdet). Bizart nok gav stort set hele den danske sportspresse skotterne skylden, at en københavnsk tilskuere løb på banen efter kampen og slog en skotsk spiller bevidstløs - en af klubbens store legender, John Meiklejohn, som jeg faktisk også fandt et portræt af på Ibrox.
Bevares, de havde måske også spillet lidt vel hårdt (og fået en spiller udvist) i et indædt og vellykket forsøg på ikke at tabe. Men alene det at nægte at give op, anså den danske presse nærmest for “usportsligt” - så holdningen var, at skotterne nærmest selv var ude om, at de fik et par på hovedet bagefter!
Klubbens daværende manager Bill Struth, som kun havde hovedrysten til overs for de forargede sportsjournalister, var i øvrigt også en stor klublegende, som vandt utallige trofæer i sin 34 år lange manager-periode - derfor hedder Ibrox’ hovedtribune også “The Bill Struth Stand”.
