Superliga-foråret indledes i Silkeborg
Søndag går det løs igen i Superligaen med en udekamp i Silkeborg kl. 16.00.
En kamp, hvor Jacob Neestrup håber, at vi kan drage fordel af allerede at have en turneringskamp i benene i tirsdags mod Manchester City.
"Jeg tror, at det i forhold til Superligaen er godt, at vi havde City-kampen først, for nu er vi i gang. Det skal vi forsøge at drage nytte af, men vi ved godt, at det er to forskellige turneringer på forskellige underlag, og den i Silkeborg lever også sit eget liv," sagde Neestrup efter City-kampen.
Sæsonrekord i Silkeborg?
Silkeborg IF melder om stor interesse for kampen og håber på en sæsonrekord på JYSK Park, hvilket vil sige over de 6.125, som kom til Viborg-kampen i september.
For et år siden indledte vi også Superliga-foråret i Silkeborg, hvor vi vandt 3-0 foran 7.343 tilskuere. Det er rekord for vores besøg på deres nye stadion, som vi på søndag besøger for syvende gang.
Sæsonen hidtil
Silkeborg fik en svær start på efteråret med én sejr i de første fire kampe, men siden fulgte syv sejre i otte kampe, hvor de nåede andenpladsen i tabellen.
Siden stoppede sejrsstimen, og efteråret sluttede med to uafgjorte og tre nederlag, som sendte Silkeborg ned på sjettepladsen inden forårets sidste fem runder af Grundspillet.
Indbyrdes kampe i sæsonen
Til gengæld slog Silkeborg os sammenlagt i de to pokalkvartfinaler i december og er klar til semifinaler mod FC Fredericia i marts/april. Tidligere på efteråret vandt de også i Parken og fører altså 2-1 i sæsonens indbyrdes kampe:
26.8.23 FCK-Silkeborg 1-3 (Superliga)
4.: 1-0 Roony Bardghji, 45+2.: 1-1 Pelle Mattsson, 57.: 1-2 Alexander Lind, 72.: 1-3 Callum McCowatt
06.12.23 FCK-Silkeborg 0-2 (Pokal)
43.: 0-1 Callum McCowatt, 64.: 0-2 Anders Klynge
09.12.12 Silkeborg-FCK 1-2 (Pokal)
36.: 0-1 selvmål, Robin Østrøm, 45+2.: 0-2 Christian Sørensen, 69.: 1-2 Anders Klynge
Silkeborgs pre-season
25.01 0-2 mod Malmö FF
29.01 2-2 mod Viborg FF
02.02 3-2 over IFK Göteborg
06.02 3-0 over Klaksvik
09.02 2-1 over Elfsborg
Tilgange: Mads Larsen (Esbjerg), Frederik Rieper (Aarhus Fremad), Jens Martin Gammelby (HamKam), Pontus Rödin ((IK Braga)
Afgange: Tobias Salquist (Chicago Fire), Søren Tengstedt (Go Ahead Eagles), Andreas Pyndt (IFK Göteborg, udleje), Anders Dahl (FC Fredericia, udleje) og Magnus Bøttker (kontrakt ophævet)
Topscorer-karantæne
Silkeborg er uden Superliga-topscorer Alexander Lind på søndag, da han afsoner den anden af to karantænedage efter sin udvisning i Silkeborgs seneste Superliga-hjemmekamp tabte 1-4 til FC Midtjylland.