Holdfoto

U19 til turnering i Marokko

Vores U19-hold deltager i næste uge i en stor talentturnering, The Mohammed VI Football Academy International Tournament i marokkanske Rabat, hvor der deltager akademier fra en række forskellige lande og verdensdele.

Der er fire indledende grupper á 3 hold, hvor vi i gruppe C møder FUS Rabat - en marokkansk 1. divisionsklub, hvis seniorhold p.t. er nummer 5 i den nationale liga - samt brasilianske GH Flamengo, hvis seniorhold er nr. 2 i ligaen og bl.a. har Guillermo Varela på holdet.

De indledende kampe varer 2 x 25 minutter med 10 minutters pause:

Ti. 20.2, kl. 17.00 mod FUS Rabat
On 21.2, kl. 11.30 mod GH Flamengo

Torsdag formiddag er der playoffkampe (2 x 30 minutter), hvor nr. 1 og 2 fra hver gruppe spiller kvartfinaler, og 3'erne spiller placeringskampe.

Torsdag kl. 17.00 og 18.30 er der semifinaler, og fredag er der finale kl. 16.00 - og placeringskampe tidligere på dagen.

I de øvrige grupper deltager:

Gruppe A: Galatasaray, RC Strasbourg og Mohammed VI AC
Gruppe B: AFC Ajax, SC Braga og Generation Foot
Gruppe D: Liverpool, Sevilla FC og Aspire AC

FCK Media dækker turen i tekst og billeder - og vi arbejder også på at streame kampene i vores app, men det er endnu ikke afklaret.

Youth League-1/8 finale er fastlagt
Lørdag rejser holdet tilbage til København til de sidste forberedelser inden UEFA Youth League 1/8-finalen ude mod MSK Zilina, som er fastlagt til tirsdag den 27. februar, kl. 16.30.

U19 spillede i lørdags træningskamp mod Malmö FF's U19-hold og vandt 6-2 - blandt andet på dette mål af U17-angreiberen Julius Emefile.

Julius Emefile
Foto: Judit Wacha