Kampreferat: Målet helliger midlet

De to hold
Jacob Neestrup ændrede på én plads efter FCM-kampen i søndags, Christian Sørensen startede i stedet for Scott McKenna, så Kevin Diks rykkede ind i centerforsvaret: Grabara – Ankersen, Vavro, Diks, Sørensen – Lerager (anf.), Clem, Elyounoussi – Larsson, Cornelius, Achouri

Silkeborg skiftede to, Lubambo Musonda erstattede skadede Andreas Poulsen, og Alexander Lind skubbede Callum McCowatt ud på bænken.

28.674 dannede igen en flot ramme om kampen, og en lille halv time før kickoff havde de også hyldet Jesper Grønkjær, som officielt blev indlemmet i Legends Club.

Nervøs indledning
Man skulle ikke kigge længe på tabellen for at regne ud, at det var uhyre vigtigt at få tre point, og det virkede også som om, at det prægede spillerne i en lidt nervøs indledning på kampen.

At målet helliger midlet fik vi en indikation af allerede i 9. minut, da Peter Ankersen trak et gult kort ved at rive Alexander Lind ned på midten af banen i en potentielt farlig Silkeborg-omstilling.

Et billede på, at indstillingen ikke fejlede noget, men at det ikke var en kamp, der skulle vindes på skønspil og tekniske raffinementer. Opskriften lød på hårdt og koncentreret arbejde, og det blev også leveret.

Silkeborg var nærgående en enkelt gang, da de i 18. minut slog et hjørne tæt under mål, som Grabara ikke kom helt op til, men Alexander Lind headede et stykke forbi ved fjerneste stolpe.

De havde, som sædvanlig fristes man til at sige, bolden mest, mens det stadig kneb for os med at få gang i vores spil, og halvvejs gennem første halvleg var de nok bedst tilfredse med forløbet.

Jordan Larsson, som virkede meget opsat i dag på at spille sin chance, fik et grimt vrid i anklen, da Pelle Mattsson sparkede ham ned bagfra, da vi havde en kontra. Dommer Burchardt lod da også fordelsreglen gælde, men angrebet løb ud i sandet, hvorefter synderen fik sit gule kort.

Det frispark så ikke kønt ud, og det gjorde spillet heller ikke, som i lange perioder kunne sammenfattes således: Silkeborg havde bolden meget uden rigtig at skabe noget, og når vi fik fat i den, smed vi den for hurtigt væk.

Seks minutter før pausen fik vi vores hidtil bedste chance, da Andreas Cornelius kom højest på et Christian Sørensen-indlæg, men Nicolai Larsen greb hans hovedstød på målstregen.

Minuttet efter havde William Clem et behjertet langskud, som sad lige på Larsen, og i en anden sekvens var Lerager ikke langt fra at lægge bolden af til Cornelius, så han kunne afslutte i feltet, men det afværgede de også.

Wauwro!
Men der var positive tegn i vores spil frem mod pausen, og pludselig blev det belønnet fra… ja, måske ikke fra en uventet kant, men så i hvert fra fald en kanon, der ikke har været fyret af i et stykke tid.

Efter et længere FCK-angreb skulle Silkeborg netop til at køre kontra nede fra eget felt, da Vavro pressede godt op og erobrede bolden fra Tonni Adamsen. Og så tog slovakken lige et par træk, inden han fra hjørnet af feltet hamrede kuglen over i det lange hjørne med et hårdt, dykkende hug.

Wauvro! Lige hvad vi havde brug for til inden pausen - og da vi åbnede afstemningen, var det ikke svært at gætte, hvem der ville blive Carlsberg Man of the Match...

2. halvleg
Trods den beroligende føring kom vi ikke markant anderledes ud efter pausen, men mistede igen lidt for meget på både lange bolde og korte afleveringer uden præcision.

Efter fem minutter skabte Silkeborg en udmærket mulighed, da Tonni Adamsen, headede en lang bold ned i feltet til Alexander Lind, som dog sendte sin flade afslutning langt forbi fjerneste stolpe.

Lidt efter lavede William Clem en ”Ankersen” efter devisen ”hellere tage kort end chancer”, da han hav Adamsen ned midt på banen, inden de kom i gang med en kontra. Minuttet efter kunne vi dog ikke forhindre Adamsen i at løbe fri på en dybdebold fra Mark Brink, men fra spids vinkel afsluttede han lige på Grabara. Ikke store chancer, men et signal om, at Silkeborg bestemt ikke var ude af kampen.

Efter en lille times tid måtte Nicolai Larsen udgå til fordel for Jacob Pryts, men det skal være usagt, om det var derfor, der for en stund blev uro i deres bageste rækker.

Jordan Larsson til 2-0
Først skød Elyounoussi lige forbi mål fra kanten af feltet, efter at Cornelius havde headet et Grabara-udspark videre – og i 61. minut udnyttede vi en stor Silkeborg-fejl til at øge til 2-0.

Pelle Mattsson ville spille ind mod eget felt til Mark Brink, men presset af Cornelius fik han ikke fat i bolden – det gjorde assistkongen Achouri, der elegant spillede Jordan Larsson helt fri til scoring.

Tre minutter senere var den energiske svensker tæt på at øge til 3-0, da han løb fra Silkeborg-forsvaret på en flot Vavro-aflevering, men bankede bolden på ydersiden af stolpen.

I den periode var vi virkeligt gode, og nu førte vi også mere komfortabelt end før, selv om en Silkeborg-reducering måske kunne have skabt usikkerhed. De havde da også bolden meget, men vi stod stadig fint i defensiven og kontrollerede kampen fint, mens tiden gik.

Diogo havde afløst Elyounoussi lige før 2-0-målet, og godt et kvarter før tid kom Orri Óskarsson og Roony Bardghji ind med nye kræfter for Cornelius og Jordan, som begge havde udført et kæmpe løbearbejde.

Først i det 83. minut skabte Silkeborg en stor chance, da indskiftede Mads Larsen kom først på et Oliver Sonne-indlæg, men headede tæt forbi mål. Tættere kom de ikke, selv om de forsøgte til det sidste, hvor vi også satte Claesson ind for Achouri til at hjælpe med knokle sejren hjem.

Det lykkedes – og det var det eneste, det handlede om i dag.