Parken forventes fyldt til sæsonens to sidste hjemmekampe 

Torsdagskamp mod FCM og sæsonafslutning mod FCN
Den flotte hvide og blå kulisse i Parken ser bestemt ud til at fortsætte ved vores to sidste hjemmebanekampe mod henholdsvis FC Midtjylland og FC Nordsjælland i den afgørende fase af Mesterskabsspillet. Generelt er interessen for at opleve F.C. København på hjemmebane stor, og indtil videre har vi kunnet melde Parken udsolgt hele ni gange i denne sæson. 

  • F.C. København – FC Midtjylland, torsdag d. 16. maj kl. 20 
  • F.C. København – FC Nordsjælland, søndag d. 26. maj kl. 17

Kamptidspunktet for FCM-kampen kan være en udfordring for familierne og de yngste F.C. Københavnere. Det til trods oplever vi stadig en stor interesse for begge opgør. Vi anbefaler derfor, at man hurtigst muligt sikrer sin plads via billet.fck.dk, hvis man vil være sikker på adgang.

 >>> BILLET.FCK.DK 

Eksklusive Hospitality-muligheder til begge kampe 
Til Mesterskabsspillet er det muligt at booke en eksklusive kampoplevelse på The Terrace, men også et nyt koncept, der ligeledes inkluderer pre-match-spisning med åben bar efterfulgt af kamp fra nogle af Parkens bedste pladser. Læs mere her.

Eventuelt billetsalg til Sektion 12 og Familietribunen:

F.C. København – FC Midtjylland d. 16. maj kl. 20 

  • 2. maj kl. 10:00: Forkøbsmulighed på Sektion 12 og Familietribunen for FCK+ abonnenter uden adgang til kampen, såfremt det bliver muligt at frigive pladser efter billet-abonnenternes garantifrist
  • 2. maj kl. 11:00: Offentligt billetsalg, såfremt der fortsat er ledige pladser.

F.C. København – FC Nordsjælland d. 26. maj kl. 17 

  • 8. maj kl. 10:00: Forkøbsmulighed på Sektion 12 og Familietribunen for FCK+ abonnenter uden adgang til kampen, såfremt det bliver muligt at frigive pladser efter billet-abonnementernes garantifrist
  • 8. maj kl. 11:00: Offentligt billetsalg, såfremt der fortsat er ledige pladser.