Ugen der gik (24/2024)

U19
U19 sluttede sæsonen i onsdags med en Future Cup-sejr på 5-2 i Odense, som vi har beskrevet nærmere her.

U17
U17 tabte i lørdags 0-1 til Randers Freja FC i sæsonens sidste hjemmekamp. Drengene mangler en enkelt kamp på udebane i Esbjerg på fredag kl. 16.30.

>> Se U17-stillingen her

U15
U15 tabte også til Randers i lørdags, og her var cifrene 1-2 efter københavnsk pauseføring på et mål af topscorer Elvin Mehicic efter et kvarters tid.

U15 slutter også sæsonen i Esbjerg på fredag, hvor kickoff er kl. 14.00.

>> Se U15-stillingen her

U14
U14 sluttede sæsonen med et 2-3-nederlag, men var allerede sikre på førstepladsen, hvor de endte med et forspring på fire point til Lyngby. Tillykke til cheftræner Mads Vittenbach og hans spillere og trænerstab med det flotte forår!

FC DAMSØ
Vores kommende kvindehold sluttede godt af med en 6-2-sejr hjemme over Allerød. Sashia Denham og Laura Vest-Hansen scorede hver to gange, og Mie Westergaard og Freja Vestfred én gang.

Dermed sluttede Damsø på andenpladsen efter Dalum/Næsby i forårets slutspil.

>> Se stillingen her

B1903
03’erne tabte sæsonens sidste kamp 1-2 hjemme mod Fremad Amager, men efter en god slutspurt i foråret var de inden kampen sikre på at undgå nedrykning og sluttede på 10. pladsen lige over stregen - og kan altså se frem til endnu en sæson i serie 1.

KB
KB sluttede sæsonen i tirsdags med 3-0 hjemme over Fremad Valby 2 på mål af Jonathan Grumme, Andreas Tolman og Buster Kjems – og det rakte til en tredjeplads i serie 2-tabellen lige uden for oprykningspladserne.

OLDBOYS
Oldboys gik på sommerferie i mandags med en 2-1-sejr over Rødovre på mål af Oliver Andreas Hansen og Jeppe Curth. Da Rødovre ugen før slog topholdet Hvidovre, så er KB-oldboys kun ét efter Hvidovre, når vi tager hul på efterårssæsonen.