Magpies-udekampen sendes ikke på dansk TV

Torsdag aften kl. 18.00 tager F.C. København hul på det første af to opgør mod FCB Magpies i Conference League-kvalifikationen.

Det første opgør spilles i Gibraltar, og denne kamp bliver ikke sendt på dansk TV.  
 
”Vi har forsøgt at købe rettigheden til kampen, så vi kunne vise den på vores egen platform og sikre denne service til vores fans. Det har dog desværre vist sig at være helt umuligt, da prisen blev sat urealistisk højt," siger Jacob Lauesen.

"Vi er ærgerlige over, at det ikke kunne lade sig gøre i denne omgang, men vi arbejder fortsat videre med muligheden for at vise eventuelle kommende udebanekampe, hvis vi spiller os videre i kvalifikationen."

"Indtil da glæder vi os over, at hjemmekampen den 1. august bliver sendt på vores egen platform hos FCK TV,” siger Jacob Lauesen.

Vi live-opdaterer naturligvis udekampen på vores X-konto, F.C. København LIVE.

F.C. København ønsker alle de Københavnere, der tager turen til Gibraltar for at støtte holdet, en rigtig god tur.