Nyt tiltag i Parken: Tap-selv-fadøl på B- og C-tribunen
I videreudviklingen af totaloplevelsen som besøgende i Parken har vi i samarbejde med Carlsberg over sommerpausen udviklet og installeret tap-selv-stationer på Nedre C, Øvre C og Øvre B, hvor Parkens besøgende fremover selv kan tappe fadøl. Formålet og forhåbningen med dette tiltag er at nedbringe køerne og skabe et bedre flow.
Parkens personale vil være tilstede ved de nye stationer, for at hjælpe med eventuelle udfordringer og for at sikre at de udelukkende benyttes af personer der er fyldt 18 år.
Tiltaget testes frem til vinterpausen
Vi starter med tre lokationer: Nedre C, Øvre C og Øvre B, hvor vi vil teste frem til vinterpausen. Herefter besluttes det, om tap-selv-stationerne skal implementeres flere steder i Parken.
Sådan fungerer de nye tap-selv-boderne:
- Vælg antal øl på skærmen
- Tryk ’betal’ og foretag betalingen
- Placer din(e) kop(per) ud for det blå lys
- Tap din fadøl ved at trykke på knappen som lyser blå
- Tag din øl og husk at drikke med respekt.
Øl bør nydes med omtanke og kun af personer der er fyldt 18 år.