FCK-fans i Parken

Kampdag: FCK-AGF

Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Hvem scorede vores mål, da vi slog AGF 3-2 i Parken i foråret?

2. Kevin Diks havde senest spillet på lejeaftale i AGF, da vi hentede ham i sommeren 2021, men hvilken klub tilhørte han?

3. Vores seneste røde kort mod AGF - ud over det, Diks fik i oktober 2023, hvor det andet gule kort siden blev annulleret - var den 25. oktober 2020 i Aarhus. Hvem fik det?

4. Nathan Trott er vores første engelske keeper - fra hvilket land, ud over Danmark, har vi haft flest keepere (med førsteholdskampe)? Og kan du også huske hvem?

5. Hvilke brasilianske spillere har vi hentet i svenske klubber?

Kevin Diks
Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Korte facts
Det er første gang siden 1993, at vi møder AGF i sæsonens første hjemmekamp. Dengang, den 1. august 1993, vandt vi 2-0 i Parken foran 6.010 tilskuere på mål af Peter Møller og Lars Højer.

Falk kan i dag blive den med spiller næst flest FCK-kampe, efter han i torsdags "udlignede" Hjalte Nørregaards 320 kampe. Men Falk er ikke den med flest kampe mod AGF, det er Diego Tur og Christian Lønstrup med hver 25. Falk kan i dag møde dem for 23. gang.

AGF er en af de klubber, Dame N'Doye ikke scorede så mange mål imod (3 i 11 kampe), så Todi Jónsson er stadig vores all-time topscorer mod dem med 8 mål (i 14 kampe)- Orri Óskarsson er den nærmeste til at indhente ham med 5 mål (i kun 4 kampe!)

Orri Óskarsson
Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Programmet i dag
12.00-15.00 Sundhedsscreening i telte ved hjørnet af B & C
14.00 Mødested på Kgs. Nytorv før fanmarch med afgang ca. kl. 15
17.35 Afsked med David Khocholava på banen
17.53 Indløb
17.55 Velkomst til nye spillere
18.00 Kickoff

Se også tilskuerinfo for åbningstider m.m.

Andre nyheder i sommerpausen
Skærpede straffe for overtrædelser på stadion

C-tribunen er hvid og blå - Carlsberg har givet afkald på den grønne farve
Første kamp i den nye hjemmebanetrøje

Ny fadølsautomat (self-service) på C-tribunen og Øvre Sektion 12

Koordinede hop på B-tribunen er stadig ikke tilladt

Fyld Parken
Husk at udlåne eller frigive din plads, hvis du allerede har adgang, men bliver forhindret i at komme i Parken. Find guides mm. på fck.dk/fyldparken


Dommerne
Dommer: Lasse Læbel Graagaard
Linjedommere: Jakob Mastrup og Daniel R. Krogstrup
Fjerdedommer: Simon Duerlund Rasmussen
VAR & A-VAR: Jørgen Daugbjerg Burchardt og Dennis Wollenberg Rasmussen

Det er første gang, Graagaard dømmer en FCK-kamp.

Kort og karantæner
Karantæne & karantænefare: Ingen

TV
Du kan se kampen på TV3+ og Viaplay, der sender optakt fra kl. 17.00.

Svar på kampdagsquiz
1. Orri Óskarsson scorede alle tre
2. Fiorentina
3. Mikkel Kaufmann
4. Fire fra Sverige: Magnus Kihlstedt, Johan Wiland, Robin Olsen og Kalle Johnsson (herefter følger Norge med tre, Thomas Gill, Thomas Myhre og Sten Grytebust)
5. Álvaro Santos (Helsingborg 2003), Ailton Almeida (Örgryte 2007), César Santin (Kalmar 2008), og José Junior (Malmö 2008)

(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, superstats.dk, OPTA/StatsPerform)