Kampreferat: Mission accomplished

Med 1-1 i Kilmarnock og sammenlagt 3-1 er F.C. København klar til ligafasen i Conference League.

De to hold
I forhold til det første opgør I Parken startede Gabriel, Lopez og Claesson i stedet for Gocholeishvili, Meling og Óskarsson: Trott – Diks, Vavro, Gabriel, Lopez – Lerager, Falk, Elyounoussi – Froholdt, Claesson (anf.), Achouri. Skotterne skiftede en enkelt, Daniel Armstrong startede i stedet for David Watson: O'Hara - Wright, Mayo, Findlay, Burroughs - Lyons, Armstrong, Donnelly, Kennedy - Watkins, Vassell (anf.)

Før kickoff blev nyligt afdøde Sven-Göran Eriksson mindet med et "Moment of Silence".

Det var fint solskin ved kickoff, og slet ikke koldt og vådt som vejrudsigterne forudsagde forleden. Men ellers var der ikke meget, der overraskede. Kilmarnock kom ud som forventet med fuldt tryk på og en klar ambition om at give alt hvad de havde for at opfylde drømmen om et europæisk gruppespil, uanset hvor svært det så ud efter 0-2 i kampen i København. Og banen var præcis så dårlig, som den så ud.

Allerede i første minut så man, hvordan bolden hoppede og dansede på den nedslidte plastikplæne, da Marcos Lopez prøvede at føre den frem i venstre side, men han kom dog til et udmærket indlæg, som forsvaret clearede for næsen af Claesson, der var tilbage i sin ”gamle” rolle som centerforward.

Med sådan et underlag forstår man endnu bedre, at skotternes søgte et duelspil i hovedhøjde, og her foregik meget af spillet i kampens indledning. Selv om vi slet ikke tabte alle luftdueller, var det ikke lige vores foretrukne spillestil, og vi kom i hvert fald ikke godt ind i kampen og kontrollerede den, som vi gerne ville.

Tidligt skotsk mål
Kilmarnock pressede os højt, og vi mistede for mange bolde i det første kvarters tid, men skabte alligevel kampens første store chance i 14. minut med meget enkle midler: Nathan Trott sparkede langt, helt op til deres felt, hvor bolden hoppede engang, inden Elias Achouri slog den ind foran, hvor Victor Froholdt ikke kunne dreje den ind, men skød forbi ved forreste stolpe.

Et tidligt mål til sammenlagt 3-0 havde nok givet et andet kampforløb, men nu forløb den desværre sådan, at Kilmarnock i næste angreb fik en dødbold. Først headede de på stolpen, så reddede Trott nærmest mirakuløst, da Joe Wright bankede returbolden mod mål, og da vi kiksede clearingen i den febrilske kamp om bolden tæt under mål, endte det med, at Marley Watkins prikkede bolden ind.

Det var ikke lige det, vi havde brug for så tidligt i kampen, for det fyrede selvfølgelig yderligere op under alle skotter på og udenfor banen – undtagen de 25-30 Rangers-fans, som dukkede op ved vores udeafsnit, meldte sig ind i FCK Away og støttede vores fans!

Vi svarede igen med fire hjørnespark i træk fra højre side, men de førte kun til et par blokerede langskud, og siden fortsatte vi med at være for stillestående og miste for mange bolde i spillet ude på banen.

God afslutning på halvlegen
Først da vi rundede den halve time fik vi bedre styr på tingene, og i 34. minut hang udligningen virkelig i luften – men det gjorde keeper O’Hara også, da han med en fremragende refleksredning forhindrede Claesson i at heade bolden ind, efter at Elyounoussi headede en lang Vavro-fremlægning på tværs til ham.

Minuttet efter strejfede et Vavro-langskud stolpen på den forkerte side, og langsomt men sikkert lagde vi mere og mere tryk på dem. I tillægstiden til 1. halvleg førte et energisk opspil til en god skudchance til Achouri, som blev rettet af til 7-1 i hjørnestatistikken.

Inden pausen hev O’Hara endnu en stor redning frem, da Diks flugtede fra spids vinkel på et Elyounoussi-indlæg, men ”The Killies” holdt stadig stand.

Vi fortsatte i god kontrol
Efter pausen fortsatte vi de gode takter, som vi sluttede 1. halvleg med, og uden at spillet sprudlede, så holdt vi hovederne kolde og tiltvang os den kontrol over tingene, som vi gerne ville have indledt med. På den måde tillod vi heller ikke Kilmarnock at genfinde den energi og intensitet, som de indledte kampen med.

Midt i halvlegen kom Orri Óskarsson ind for Froholdt og tog forwardpositionen, mens Claesson trak ned på midtbanen og Elyounoussi ud på højre kant.

Et par havmåger blandede sig også i begivenhederne med et par hurtige overflyvninger i lav højde, men de smuttede igen, da de kort efter konstaterede, at de lokale helte mistede den sidste tro på tingene.

1-1 på selvmål
Diks fandt Achouri i venstre side, og han slog et tidligt, fladt indlæg, som Lewis Mayo havde set, at Orri kom glidende bag hen for at prikke ind, så han satte fornuftigt nok foden på bolden – men styrede den så bare selv i kassen forbi en chanceløs O’Hara.

Fire minutter efter var vi centimeter fra 2-1, da Elyounoussi headede et Lerager-indlæg på overliggeren, og vi sad tungt på dem nu.

Robert afløste Achouri på kanten, og lidt efter kom Mattsson også ind for Claesson, der blev sandwichet mellem to skotter og slog sig i faldet.

Mens vi stille og roligt bare skulle have det hele overstået, forsøgte Kilmarnock en sidste offensiv for i det mindste at slutte sin europæiske kampagne med en sejr, men de havde reelt ingen chancer efter pausen. Mattsson havde vores bedste forsøg i slutfasen, da han skud lige forbi fra kanten af feltet, men det endte med 1-1 og en samlet københavnsk sejr på 3-1-sejr.

Dermed er vi klar til det 17. gruppespil (som nu hedder ”ligafasen”) på 19 sæsoner, og det har hele tiden været et uhyre vigtigt fikspunkt i denne første ”blok” af kampe. Vi kan diskutere stilkaraktererne i de tre vind-eller-forsvind-runder, men konklusionen kan der ikke rokkes ved: ”Mission accomplished”.