Kampreferat: Forrygende Derby-sejr til mere end tre point

Søndagens Derby-triumf gav kun tre point til tabellen, men gav meget andet på en række andre områder!

August var på mange måder hård – også hårdere end normalt, når vi har to kampe om ugen og både skal kæmpe os i europæisk gruppespil og holde os i toppen af Superligaen.

Torsdag lykkedes det første, men med fredagens farvel til Orri Óskarsson og Denis Vavro samt søndagens afbud fra Rasmus Falk, var det en smal trup på 18 spillere, der mødte op i Parken til sæsonens første Derby.

Delaney var heldigvis klar igen, men ikke til 90 minutter, så Neestrup valgte disse 11: Trott – Gocholeishvili, Diks, Gabriel, Lopez – Elyounoussi, Lerager, Mattsson – Froholdt, Claesson, Achouri.

Brøndby skiftede én fra 2-2-kampen mod Randers sidste weekend, for Josip Radosevic starter altid i Derbyer, og det gik ud over Filip Bundgaard: Pentz – Klaiber, Alves, Rasmussen – Sebulonsen, Radosevic, Wass, Nartey, Bischoff – Suzuki, Kvistgaarden.

Det var forståeligt, hvis nogle F.C. Københavnere var bekymrede for 90 minutter plus det løse mod et sultent Brøndby-hold, der kun havde haft Derby for øje hele ugen – ud over at skule misundeligt til Legia, som ubesværet spillede sig i den Conference League-ligafase, som Brøndby gerne ville have været i.

Tidlig Gabriel-scoring
Men der gik ikke mange minutter i Parken, før fansene kneb sig i armene, hvis de ellers kunne få dem ned, for vi førte 2-0 efter et kvarter! Det havde ikke mange set komme, for vi plejer jo at komme bagud og først score efter pausen...

Vores første mål faldt i fjerde minut, da Gocholeishvili pressede højt på deres halvdel og blev nedlagt af Jacob Rasmussen ti meter uden for feltet i vores højre side.

Mattsson slog et perfekt frispark mod fjerneste stolpe, hvor Lerager holdt Sebulonsen beskæftiget, så han for sent opdagede, at Gabriel løb fri og headede bolden i mål. Da var der kun spillet 135 sekunders effektiv spilletid!

Man kunne se og høre på jublen, både på og udenfor banen, hvor meget den start betød efter de seneste ugers begivenheder.

Vi sad også solidt på spillet, og et famlende Brøndby-hold havde svært ved at spille sig ud af vores pres, hvor Mattsson var sendt helt op ved siden af Claesson, hvilket Neestrup fremhævede som en nøglefaktor i forhold til, at vi havde initiativet i indledningen.

Brøndby havde dog også bolden og kunne have udlignet i 12. minut, da Suzuki fandt Sebulonsen i feltet, for hans afslutning ramte Gabriel og ændrede retning, men Trott reddede med det første af mange fremragende indgreb.

2-0 Diks på straffe
Lidt efter gik Froholdt og Lerager på hidsig boldjagt uden for deres felt, og Giorgi strøg optimistisk forbi Bischoff og ind i feltet, hvor han blev klodset nedlagt af Jacob Rasmussen.

Dommer Morten Krogh lod det dog passere, til stor frustration for alle i hvidt, men VAR kom til undsætning, og Kevin Diks eksekverede igen fra 11-meter pletten – og så kogte Parken af berusende begejstring. 2-0 – efter et kvarter!!

Vi sad fortsat totalt på kampen, og Brøndby var rådvilde og uden offensiv power, men da vi nærmede os den halve time, havde de bolden i længere og længere perioder på vores halvdel.

Umiddelbart kom de ikke til noget, men vi gav os selv problemer ved ikke at holde på bolden, når vi fik den, og efterhånden kom deres offensiv i omdrejninger.

Lidt efter den halve time slog Kvistgaarden et giftigt, fladt indlæg fra venstre, hvor Gabriel generede Suzuki så meget inde foran, at han ikke fik ram på bolden, og minuttet efter fik japaneren heller ikke ram på et Sebulonsen-indspil fra højre, og i stedet ramte bolden Gabriel på skinnebenet og gik lige over eget mål.

Det hjørne endte med, at Sebulonsen saksesparkede fra nært hold, men uden saft og kraft, og Trott snuppede bolden.

Direkte rødt til Lopez
Vi havde stadig svært ved at få ro og kontrol på bolden, og i 41. minut ændrede kampbilledet sig yderligere i blå-gul favør. Frederik Alves slog en lang bold op på vores halvdel, hvor Gabriel og Marcos Lopez misforstod hinanden, og Sebulonsen slap fri og tog et skarpt træk ind foran Lopez.

Peruvianeren gjorde hvad han kunne for ikke at stoppe ham, men strejfede ganske let nordmanden, der mistede balancen. Krogh takserede det til et gult kort, men ændrede det efter et VAR-tjek til direkte rødt.

En hård dom, syntes selv nogle af Brøndby-spillerne, og årets dommer i 2023 vandt heller ikke nogen popularitetspris på i Parken, men sket var sket, og Neestrup satte straks Garananga ind på venstre back og ofrede Mattsson.

Kort inde i de fem minutters tillægstid sendte Froholdt Achouri afsted fra midten i en løbeduel med Alves, men Patrick Pentz parerede tuneserens afslutning lige uden for feltet.

Et par minutter efter var vi heldige, at et Kvistgaarden-hovedstød fra nært hold ”ikke var angriberværdigt på det her niveau”, for nu at citere den skuffede synders selvbebrejdelser efter kampen.

Til lyden af rungende skandaledommer-råb gik spillerne til pause, og der blev råbt ting og sager på vej til spillertunnelen, men trods tilløb til hidsigt håndgemæng, så det vist værre ud, end det var. ”Jeg har ingen anelse om, hvad der foregik, men jeg deltog selvfølgelig”, sagde Delaney bagefter til TV2, for sådan er det jo. Derby er Derby, og følelserne og temperamenterne sidder uden på tøjet!

Brøndby-dominans efter pausen
Efter pausen sendte Brøndby Vallys på banen i stedet for Radosevic, og vi lå nu i en 5-3-1 og en bagkæde med Giorgi, Gabriel, Diks, Garananga og Froholdt og med Achouri helt fremme.

Brøndbys fortsatte sin dominans, og vi havde rigeligt at gøre med at forsvare os, men det blev først småfarligt efter ti minutter, da Trott stod godt placeret og reddede et Bischoff-skud fra spids vinkel.

Hver gang vi fik fat i bolden, steg opbakningen voldsomt fra tribunerne, som om alle godt vidste, at der skulle noget ekstraordinært til for at holde stand, men selv det kunne ikke forhindre en Brøndby-reducering efter en times spil.

Efter et længere angreb kom Kvistgaarden først på et Sebulonsen-indlæg til forreste stolpe og styrede bolden i mål, inden Diks nåede at tackle.

Indædt fight for at holde stand
Delaney kom ind for Elias Achouri, og hvis man kan sin Derby-historie, så åndede man lettet op, for Delaney har aldrig tabt til Brøndby i Parken.

Han lignede heller ikke en, der havde tænkt sig at gøre det, da han med al sin energi, erfaring og rutine kastede sig ind i kampen på den centrale midtbane sammen med Lerager.

Ingen af dem kunne dog forhindre Vallys i at misbruge en stor chance på endnu et Sebulonsen-indlæg, men en meter uden for målfeltet skød han over mål.

Langsomt men sikkert kom vi dog lidt mere med i spillet og tog noget af trykket. Det trængte vi også til, for der var stadig alt for lang tid igen til, at man tog sejren for givet. Fokus var mest på at holde stand, for et tredje mål virkede langt væk, da vi ikke havde haft en afslutning efter pausen – og ikke et hjørnespark i hele kampen.

Men ud over den stærke, kollektive holdindsats i undertal, så har vi individualister, der kan noget på egen hånd – og det blev afgørende!

Høj klasse af Claesson og Elyounoussi
I 75. minut mistede Jacob Rasmussen bolden højt på vores halvdel, da Lerager gik til ham, hvorefter Claesson gled af på en Frederik Alves-tackling og fortsatte op mod midterlinjen, hvor han kastede sig ned og tacklede bolden forbi Sean Klaiber.

1-2-3, så var deres tre stoppere sat, og Claesson sendte Elyounoussi afsted fra midterlinjen, hvor han timede sin friløber til, at han lige akkurat ikke var offside. Rutineret trak han ind foran den forfølgende Klaibers løbebane og ned i feltet, men Klaiber nåede ned i en glidende tackling i udkanten af feltet, så Elyounoussi måtte tage et ekstra touch, hvorefter han elegant løftede bolden over Pentz.

Alle FCK’ere jublede selvfølgelig som sindssyge, for inden havde de fleste frygtet et nervepirrende kvarter, en halv times tillægstid, 5-6 VAR-tjek, et par tvivlsomme kendelser og et pointtab til allersidst, for hvor tit er det ikke sket i de her kampe? Måske havde nogen også hvisket til sidemanden, at de solgte den for uafgjort, men det var der heldigvis, ingen der hørte.

Og nu kunne det ikke gå galt. Det måtte i hvert fald ikke gå galt. Men en Brøndby-reducering ville stadig skabe højspænding, og de forsøgte også – men virkede lidt groggy, selv om de stadig havde bolden i 70-80 % af tiden.

De smed nye offensive folk ind i form af Anthony Yeboah og Filip Bundgaard, men det blev mest til høje bolde i vores felt, som enten blev headet væk – eller plukket på overbevisende facon af en storspillende Nathan Trott.

Sejren aldrig i fare til sidst
Da vi selv spillede bolden godt rundt i rækkerne et kort øjeblik, gik der olé-råb i den fra fansene, som gjorde alt hvad de kunne for at bære holdet frem til den triumf, som alle længtes efter. Spillerne fandt også et par tricks frem fra nøle-manualen ”As time goes by”, men tiden sneglede sig stadig afsted.

Brøndby kom stadig ikke til noget, og til sidst nøjedes Trott med at bruge én hånd til at plukke et indlæg, og modet, elegancen og sikkerheden fjernede den sidste frygt for, at det her kunne gå galt. Han blev også behørigt belønnet med bifald fra tribunerne og skulderklap fra holdkammeraterne, men det var først og fremmest en enormt solid holdpræstation, som bar det her hjem.

For trods otte minutters tillægstid, der blev til næsten ti, så holdt vi stand, uden at de var i nærheden af at reducere. Amin Chiakha kom ind i tillægstiden for en træt Gocholeishvili og nåede at trække et gult kort, da han skuldertacklede Patrick Pentz højt oppe på deres banehalvdel, og Gabriel fik også advarsel for et lidt for åbenlyst filmforsøg.

Til allersidst nåede Brøndby op på 10-0 i hjørnespark, men også det greb Trott, og omsider var det slut - og hverken hjørnespark, boldbesiddelse, afslutninger, xG eller andre Derby-data i blå-gul favør kunne rokke ved glæden, jublen og lettelsen over vores 3-1 sejr.

Den gav kun tre point, og én sejr afgør ikke en hel sæson – men hvis man kan tale om at vinde på et godt tidspunkt, så var det i dag!