Pantelis Hatzidiakos

Landsholds-overblik

Her kan du se, hvilke FCK-spillere der var i landsholdsaktion i den seneste uges tid.

Marcos Lopez, Peru
Var ikke med, da Peru slog Uruguay 1-0 i VM-kvalifikationen, men spillede hele kampen mod Brasilien i nat, hvor Peru tabte 0-4.

Peru ligger nr. 9 og næstsidst efter 10 af 18 runder i den sydamerikanske VM-kvalifikation, hvor de seks bedste går til slutrunden, og nr. 7 til en playoff.

Giorgi Gocholeishvili, Georgien
Sad på bænken i Georgiens to 0-1-nederlag, ude mod Ukraine (spillet i polske Poznan) og hjemme mod Albanien. Takket være sejrene i de to første kampe i gruppen, ligger georgierne efter Tjekkiet og kan stadig rykke op fra Liga B til Liga A.

Pantelis Hatzidiakos, Grækenland
Sad på bænken da Grækenland slog England 2-1 på Wembley og spillede hele kampen i mandagens 2-0-sejr over Irland.

Grækerne fører gruppen med max-point og kan sikre avancement til Liga A i næste landskamprunde, hvor de tager imod England i Athen.

Rodrigo Huescas, Mexico
Kom på banen ti minutter efter pausen, da Mexico spillede 2-2 mod Valencia, og sad på bænken, da de slog USA 2-0 – begge venskabskampe.

Amin Chiakha, Oliver Højer, Oscar Buur og Hjalte Bidstrup, Danmark U19
Venskabsturnering i Marbella
Mod Frankrig (1-1): Oscar, Hjalte og Amin startede.
Mod Portugal (1-3): Oliver startede, Amin scorede til 1-2
Mod Belgien (3-1): Oscar, Hjalte og Amin startede, Oliver kom ind efter 71 min. Amin scorede til 1-1 på straffe

Amin Chiakha
Amin Chiakha - to mål i tre U19-landskampe. Foto: Anders Kjærbye, FrontzoneSport


Tobias Breum-Harild, Danmark U18
Træningskampe i og mod Marokko
Tobias stod i den første, der sluttede 1-1, og sad på bænken i den anden, som Danmark vandt 4-0.

Neo Jönsson, Sverige U18
Venskabsturnering i Marbella
England 2-0 – Neo spillede hele kampen og scorede til 2-0
Holland 1-2 – blev indskiftet og var tæt på at udligne, da han chippede bolden på overliggeren i slutningen af kampen.

Tristan Panduro, Danmark U17
EM-kvalifikation, Round 1 i Danmark
Tristan startede inde i begge kampe, 3-0 over Luxembourg og 0-1 mod Østrig.

Danmark blev skuffende kun nummer to i gruppen (Østrig spillede 1-1 med Luxembourg), men alle hold går videre til forårets Round 2, jf. det nye turneringsformat (læs mere her på uefa.com)

Neo Jönsson
Neo Jönsson - mål mod England og overliggeren mod Holland. Foto: Torkil Fosdal, FCK Media