Real Betis-kampene i 1997 - del 2

To uger efter det første opgør i Sevilla, som Real Betis vandt 2-0, var der returkamp i Parken.

>> Læs del 1 om den første kamp her

I mellemtiden havde vi slået Herfølge og B.93, men tabte fire dage før Betis-kampen med 0-2 hjemme til bundholdet OB.

I Spanien havde Betis ikke imponeret med en med en smal 1-0 over Compostela og 2-3 hjemme til Atlético Madrid, men de satte sig i flyet til København med en klar formodning om, at to-måls-forspringet var nok til avancement til 3. runde af Europa Cup for Pokalvindere.

Løverne havde også en vis optimisme efter den udmærkede indsats i Sevilla, og Bjarne Goldbæk fik yderligere tro på tingene, efter at han tirsdag aften så en UEFA Cup-kamp mellem 1860 München-Rapid Wien - sikkert som den eneste i vores trup - hvor tyskerne var tæt på at hente Rapids 3-0 fra den første kamp.

1860 førte 2-0 midt i 1. halvleg og havde alt spillet, men en østrigsk reducering 20 minutter før tid slukkede håbet – og nogenlunde sådan gik det også i Parken. Håbet levede længe – men ikke længe nok.

Vi måtte stadig undvære Todi Jónsson, hvorimod Morten Falch var klar igen og skubbede Martin Nielsen ud på bænken. Desuden fik de to indhoppere i Sevilla, Morten Nielsen og Mate Sestan, chancen fra start på bekostning af Carsten V. Jensen og David Nielsen i en formation, som denne gang mest lignede 3-4-2-1 med Zaza – Mio, Falch, Tur – Morten Nielsen, Højer, Hemmingsen, Larsen – Peter Nielsen, Goldbæk – Sestan.

Forløbet af 1. halvleg indikerede dog ikke nogen københavnsk succes, bortset fra at vi holdt dem fra et udebanemål, der havde slukket ethvert håb om avancement. Men vi kom ikke selv til meget offensivt, og spanierne virkede tilfredse med 0-0 og investerede heller ikke meget frem i banen.

Henrik Larsen havde tidligt i kampen et udmærket hovedstød, som keeper Prats reddede, og Zaza var også på tæerne i den anden ende, da Finidi George havde en god chance, og den stærke nigerianer udgik i øvrigt kort efter med en skade.

Men efter en times spil fik vi det, vi havde brug for – et straffespark og et mål. Da havde trænerteamet med Kent Karlsson og Bjarne Hansen lavet en taktisk justering, der skubbede Henrik Larsen længere frem på banen, og netop han iscenesatte den situation, som gav gevinst, da han spillede Sestan i feltet.

Bolden røg fra ham i første omgang, men han jagtede den energisk, fik fat i den og sled sig forbi Solozabal nede ved baglinjen, hvor han til sidst blev revet og skubbet så meget, at han faldt og fik et straffe, som Peter Nielsen udnyttede.

Det så ud til at ryste Betis lidt, og nu kunne de ikke blive ved med kun at tænke defensivt, men med Finidi George ude, og Jarni udskiftet i pausen, var der mindre offensiv power i holdet. Det næste kvarter gav virkelig tro på en københavnsk udligning, og vi pressede godt på for endnu et mål og fik også en gylden mulighed, da Goldbæk spillede Sestan helt fri, men fra kanten af feltet lobbede han langt forbi den fremstormende Prats og målet.

I stedet slukkede Betis håbet fire minutter senere. Indskiftede Carsten V. fældede Alfonso ude i siden, Alexis skruede dødbolden ind i feltet, og Ureña mødte den perfekt og headede den hårdt over mod det lange hjørne, hvor Zaza kun formåede at slå den op i nettaget.

Det afgjorde sagen, for tre FCK-mål på 10-12 minutter var en håbløs opgave. Præstationen var opløftende, men ærgrelsen stor bagefter.

”Vi har dem jo nede i sækken, men vi er ikke gode nok. Det var dernede, vi tabte det hele på gulvet, også dér burde vi have scoret,” rasede vores fynske jernmand Carsten Hemmingsen.

”Jeg var for træt, da jeg så målmanden komme ud mod mig, og så gjorde jeg det forkerte,” indrømmede en skuffet Mate Sestan, og Kent Karlsson vidste godt, at kroaten på det tidspunkt var ved løbe tør for kræfter."

”Jeg vil gerne tage et ansvar for, at han brænder den, og det er da muligt, at en frisk David Nielsen skulle have været sendt ind noget før,” sagde vores svenske cheftræner, der forklarede valget af Sestan fra start med, at ”David ikke er lige så ’kontant’ som Sestan i den slags kampe, og han gjorde det jo også godt.”

Som alle andre FCK'ere ærgrede sportsdirektør Kim Brink sig også over, at vi ikke kom på 2-0, selv om der jo ikke er nogen garanti for, at det havde rakt til forlænget spilletid. Men han hæftede sig også ved, at vi trods alt leverede to fine præstationer på et rimeligt højt internationalt niveau.

"Vi viser, at vi er kommet ud over det stadie, hvor vi ikke kan klare os i de her kampe, men virkelig er klar til at tage fra, og hele klubben er ved at være gearet til at spille internationalt," sagde han.

Det havde han sådan set ret i, for selv om nogen nok vil nævne Gorica-kollapset i 2004, så leverede vi faktisk mange gode europæiske præstationer og resultater i årene efter - selv om vi først formåede at komme i et gruppespil i 2006.

97/98-sæsonen blev også vores bedste sæson i 90’erne siden de to første, der gav guld og sølv, selv om det sidste indtryk ikke var det bedste, da vi tabte fire af forårets fem sidste kampe. Det betød bronze i stedet for sølv i Superligaen samt en tabt pokalfinale til Brøndby, som dog gav os endnu en plads i EC for pokalvindere, fordi Brøndby også blev mestre. Og i efteråret 98 spillede vi jo f.eks. lige op med Chelsea, som pudsigt nok slog Betis ud i næste runde i efteråret 97.

Betis endte La Liga-sæsonen 97/98 på en 8. plads, hvilket lige akkurat gav dem en UEFA Cup-plads i den næste sæson, hvor de såmænd tabte 0-1 i Vejle i første runde, men bankede dem 5-0 i returkampen.
 

Matchfacts
Torsdag den 6. november 1997, kl. 19.00 i Parken. Europa Cup for pokalvindere, 2. runde, 2. kamp
F.C. KØBENHAVN- REAL BETIS BALOMPIÉ 1-1 (0-0)
61.: 1-0 Peter Nielsen (straffespark)
78.: 1-1 Juan Antonio Ureña
10.140 tilskuere. Dommer: Willie Young, Skotland
Advarsler: Peter Nielsen, Carsten Hemmingsen, Roberto Solozabal, Juan José Cañas og Albert Nadj

F.C. København: 1 Karim Zaza - 17 Michael Mio Nielsen, 4 Morten Falch, 3 Diego Tur - 14 Morten Nielsen (51.: 16 Carsten V. Jensen), 5 Lars Højer, 6 Carsten Hemmingsen, 10 Peter Nielsen, 13 Henrik Larsen - 7 Bjarne Goldbæk, 26 Mate Sestan (81.: 9 David Nielsen)

Ikke benyttet: 20 Peter Madsen (GK), 2 Martin Nielsen, 8 Iørn Uldbjerg, 18 Stefan K. Hansen, 21 Clement Cliford. Træner: Kent Karlsson

Real Betis: 1 Toni Prats - 4 Juan Antonio Ureña, 19 Roberto Solozabal, 20 Tomás Olías - 10 Juan José Cañas, 6 Juan Merino, 7 Alexis Trujillo (82.: 2 Jaime Quesada), 17 Robert Jarni (46.: 3 Luis Fernandez) - 26 Finidi George (17.: 12 Albert Nadj), 9 Oliveiro ”Oli” Alvarez, 11 Alfonso Perez

Ikke benyttet: 13 Joaquín Valerio (GK), 5 Juan Perez Munoz, 8 Luis Marquez, 14 Jorge Otero.