Aftenens kamparena: Estadio Benito Villamarin
27 år efter det første besøg på Betis Sevillas hjemmebane skal F.C. København igen aktion på Estadio Benito Villamarin.
De første år
Real Betis blev stiftet i i 1907 og spillede de første år på en for længst nedlagt bane, Campo de la Enramadilla, som lå på Prado de San Sebastián og var indhegnet med et træstakit, der blev malet grønt og gav tilnavnet Campo de las Tablas Verdes (De Grønne Brædders Bane). Farven, som også går igen på klubbens hjemmebanetrøje og i det andalusiske flag.
Efter nogle år ville Sevillas lokalpolitikere gerne bygge boliger i området, så i 1918 tilbød de Betis at flytte til en anden bane i den nye bydel, El Porvenir. Af økonomiske årsager genbrugte man mange af stadion-materialerne, herunder det grønne stakit, så det nye stadion blev også kaldt Campo de las Tablas Verdes.
Der gik dog ikke mange år, før det nærmest var faldefærdigt, så det blev renoveret og genåbnet i december 1924 og nu under navnet Campo del Patronato. Kært barn har mange navne, og det gælder også aftenens kamparena!
Det blev yderligere moderniseret i 1928-29 og fik bl.a. resultattavle med ur (på et tidspunkt, hvor disse nymodens påfund endnu ikke havde fundet vej til Københavns Idrætspark) samt en overdækket tribune, så der totalt set kunne være ca. 9.000 tilskuere.
Nyt hjemmebane i slut-30'erne
Samtidig havde Sevilla fået et helt ny stadion, som blev bygget til en stor spansk-amerikansk udstilling i 1929 og derfor hed Estadio de la Exposición efter det spanske ord for udstilling.
Det ligger der, hvor Betis’ nuværende stadion ligger, og blev indviet den 17. marts 1929 med en landskamp mellem Spanien og Portugal. Men først ti år senere Betis begyndte at bruge dette stadion.
Som du kan læse i vores fokusartikel om Betis, så rykkede klubben først op i La Liga i 1933 og vandt sit hidtil eneste spanske mesterskab allerede i 1935, og i 1936 fik de en aftale med kommunen om at spille på Estadio de la Exposición.
Men kort efter udbrød den spanske borgerkrig, og militæret inddrog stadion, som blev voldsomt beskadiget under borgerkrigen og først var klar igen i marts 1939 efter en større renovering.
Under borgerkrigen spillede Betis derfor stadig på Campo del Patronato og lånte også Estadio de Nervión, som var Sevilla FC's hjemmebane fra 1928, og indtil de i 1958 åbnede Estadio Ramón Sánchez Pizjuán, som vi har skrevet om her.
I 1939 var der gået 10 år, siden byens store udstilling, så Estadio de la Exposición skiftede navn til Estadio de Heliopolis ("solens by"), opkaldt efter bydelen af samme navn.
Betis rykkede dog snart ned og kom først tilbage i La Liga i 1959, men så skete der igen en hel del på stadion, der både fik sine første rigtige endetribuner mod nord og syd samt sit første lysanlæg. Sidst, men ikke mindst, overtog klubben også ejerskabet af stadion, og medlemmerne besluttede i 1961 at navngive det efter klubbens daværende præsident, Benito Villamarin.
Han kom til i 1955 og var en vigtig figur i klubbens genrejsning efter mange års skuffelser uden for La Liga, herunder syv sæsoner i den tredjebedste række. Villamarin fik desværre lungecancer i starten af 60'erne, men formåede at blive ved i nogle år, indtil han i december 1965 trådte han af som formand og gik bort i august 1966.
VM-arena i 1982
I starten af 70'erne blev nord- og sydtribunerne moderniseret, men den helt store renovering fandt sted fra slutningen af 70'erne, hvor Spanien forberedte sig på at afholde VM-slutrunden i 1982.
Med en kapacitet på ca. 50.000 lagde Estadio Benito Villamarin græs til to af Brasiliens gruppekampe mod Skotland og New Zealand, som begge endte 4-1 til et stjernespækket brasserhold med profiler som Zico, Falcao, Socrates, Serginho, Eder m.fl.
Sevilla FC fik i øvrigt også to gruppekampe på deres stadion (Vesttyskland-Frankrig 3-3 og Brasilien-Zaire 2-1), så den sommer var der virkelig fodboldfest i byen.
Sevilla er i øvrigt værtsby igen i 2030, når Spanien er VM-værter sammen med Portugal og Marokko, men her skal kampene spilles på byens olympiske stadion, La Cartuja, som blev bygget i 1999 og indgik i ansøgningen om OL-værtskabet i 2004 eller 2008.
Nyt navn igen
I 1997 omdøbte blev stadion omdøbt til Estadio Manuel Ruiz de Lopera efter klubbens nye præsident, som tiltrådte i 1996, men som senere røg ind i mange problemer, som vi ikke skal komme nærmere ind på her, men blot nævne, at han røg ud i 2006 efter millionbøder og fængselsstraffe for skatteunddragelser.
Klubben holdt i 2010 en afstemning blandt fansene, hvor et stort flertal stemte for at vende tilbage til stadionnavnet Benito Villamarin, som det har heddet siden.
Seneste modernisering
Den seneste store modernisering var i 2016-17, hvor sydtribunen blev revet ned og genopbygget, og kapaciteten har siden været 60.721 tilskuere.
Det gør det til Spaniens fjerdestørste stadion efter Nou Camp i Barcelona samt Santiago Bernabeu og Metropolitano i Madrid - tre flotte arenaer, som vi også har haft fornøjelsen af at spille på.
I skrivende stund har Real Betis store planer for endnu en markant ombygning, hvor hovedtribunen skal erstattes af en ny, og der skal lægges tag hele vejen rundt om stadion. I dag er det kun hovedtribunen, der er overdækket, og ser man rundt på stadion i dag, er det tydeligt, at hovedtribunen ikke "hænger sammen" med de tre øvrige tribuner.
Byggeriet vil i en periode tvinge Betis til at spille et andet sted, og mon ikke det bliver på det olympiske stadion, ligesom Barcelona gør i øjeblikket, mens Camp Nou bliver ombygget.
At dømme efter skriverierne i den spanske presse og på klubbens egen hjemmeside, så er de planlagte ændringer ikke helt uproblematiske midt i et storbyområde, hvor der skal tages hensyn til naboer, kommunale forordninger, trafikale forhold og meget mere.
Alt sammen velkendte problemer for mange tidligere og sikkert også kommende stadionbyggerier i storbyer, skulle vi hilse og sige... men grøn er som bekendt håbets farve, så mon ikke det før eller siden lykkes for Betis at indvie et nyt "Campo de las Tablas Verdes"!
- - - - - -
Billeder fra aftenens kamparena
