Ugen der gik (44/2024)
U19
U19 vandt lørdag sin tredje hjemmesejr af tre mulige i U19-ligaen ved at slå Silkeborg 2-0 på mål af Hunor Vajk Németh og Roberto Risnæs. Theo Sander vogtede målet denne gang, og det var hans første U19-optræden, siden han for næsten et præcis år siden stod i U19-derbyet 3. november 2023, som vi vandt også 2-0.
Tidligere på ugen tabte U19 0-1 i Future Cup-kampen hjemme mod FC Nordsjællands U19-hold.
Næste opgaver er en U19-ligakamp ude mod FC Midtjylland på lørdag kl. 13, og fredag den 22. november, kl. 13.30 er der U19-Derby på Nummer 10.
U17
Efter tre ligasejre i træk, hvor holdet har scoret 14 mål, blev det i lørdags 1-1 hjemme mod Silkeborg. Gæsterne førte 1-0 ved pausen, men Abdul Daramy udlignede ti minutter efter pausen og sikrede det ene point. Og ved at vinde straffe-konkurrencen sikrede vi et ekstra point og fører stadig U17-ligaen, to point foran FC Midtjylland og FC Nordsjælland.
U15
U15 var i weekenden til Algarve Cup i Portugal og blev nr. 3 af syv hold i den indledende gruppe efter disse resultater fredag og lørdag:
FCK-AGF 0-2
FCK-FC Silves (Portugal) 4-0 (Teo Reeh 2, Louie Heriba og Dimitri Sanits)
FCK-Sidney AS 4-0 (Teo Reeh 2, Liam Coronado samt en prøvespiller)
FCK-Sporting CP 1-1 (Teo Reeh)
FCK-Benfica 0-0
FCK-Leyton Orient 2-0 (Teo Reeh)
Søndagens placeringskampe resulturede i en samlet femteplads blandt de 14 deltagere - og altså efter mål af Teo Reeh i syv af de otte kampe!
FCK-Brøndby 4-0 (Rolex Kingdom 2, Teo Reeh og Albert Krzton)
FCK-Sporting CP 2-0 (Teo Reeh og Rolex Kingdom)
Turneringen vundet af Atlético Madrid, der slog Braga i finalen.
I U15-ligaen skal holdet først i aktion igen lørdag den 16. november, kl. 12 hjemme mod Silkeborg.
OLDBOYS
DM-semifinalen mod Næstved IF er fastlagt til onsdag kl. 20 på KB's kunstbane 9.