FCK-Lyngby: Dagen derpå
Superliga-mål nr. 1.900
Victor Froholdts mål til 2-0 var vores Superligamål nr. 1.900, siden vi spillede vores første Superligakamp i august 1992.
"Det var fedt at score det vigtige mål og hjælpe holdet til en sejr. Det er altid specielt at score i Parken, og det gør noget ekstra at få hul på bylden, når man ikke har scoret et stykke tid," sagde en glad Froholdt bagefter.
Det var Froholdts første superligamål i denne sæson, efter at han scorede tre gange i Conference League-kampene (to mod Magpies og et mod Banik Ostrava).
18-årige Froholdt har nu spillet 33 kampe og scoret i alt seks mål siden debuten i pokalkampen mod Lyseng sidste efterår.
Her kan du se vores 19 runde mål-jubilæer. FCK's målscore er nævnt først i resultat-kolonnen, og 16 sejre, tre uafgjorte og ingen nederlag er jo en fin statistik i disse jubilæumskampe!
Rekord-streak
Det var vores 15. hjemmesejr i træk mod Lyngby Boldklub (siden 2001), og dermed udbyggede vi det i forvejen rekordlange streak i Superliga-historien. Tæller vi pokalen med, er vi endda oppe på 16 hjemmesejre i træk.
Det var blot anden gang, at vi kun vandt med ét mål. Første gang var 3-2-sejren den 30. oktober 2010, hvor vi var bagud 1-2 indtil 86. minut, hvorefter mål af Morten Nordstrand og Sölvi Ottesen holdt sejrsstimen i live!
Med sejren undgik vi også at tangere vores hidtil næstlængste stime af uafgjorte Superligakampe, som "kun" blev på tre kampe. I august-september 1992 spillede vi uafgjort seks kampe i træk. Og sejren betød i øvrigt også, at vi skal tilbage til august 2015 for at finde fire superligakampe i træk uden sejr (U3, T1).
Carlsberg Man of the Match
Robert er nu den første spiller, der to gange har vundet fansenes afstemning om Carlsberg Man of the Match i denne sæson. Han vandt også afstemningen i Vejle-kampen den 18. oktober.
Med cirka halvdelen af stemmerne blev Robert en klar vinder foran Theo Sander og William Clem, som dermed begge kom i Top 3 for første gang. Det var dog også kun deres første henholdsvis fjerde kamp i Parken i efteråret, og afstemningen kører som bekendt ikke til udekampe.
Flot KB-hyldest
KB's guldhold fra 1974 fik en stor aften i Parken og en varm og velfortjent hyldest fra fansene, da de blev præsenteret før kickoff.
Det var vores to moderklubbers tredjesidste mesterskab, inden F.C. København blev etableret i 1992: B1903 vandt sit syvende mesterskab i 1976, og KB vandt sit 15. mesterskab i 1980. Der venter også et stort jubilæum om et par år, når KB fylder 150 år i 2026.
Mange af dagens FCK-fans har ikke har noget personligt forhold til spillerne fra dengang, men det er vigtigt, at vi husker vores rødder og benytter disse anledninger til at hylde de mange ledere, trænere, spillere og frivillige, som udviklede KB og B1903 gennem årene og skabte forudsætningerne for, at F.C. København i 1992 kunne løfte den tunge arv.
Kampstatistik
(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, danskfodbold.com, OPTA/Statsperform)