
For KBH
Med lanceringen af ForKBH tager F.C. København endnu et skridt i indsatsen for byen, for samfundet og for københavnerne. ForKBH er ansvarlighed, engagement og kærlighed til byen. Her kan du se alle de initiativer, klubben deltager i med det formål at sætte positive aftryk på Danmarks hovedstad.
F.C. København er Skandinaviens største klub, og det forpligter.
Vi har en størrelse, en rækkevidde og en position, som vi skal bruge til at gøre en forskel og tage ansvar. Vi er med stolthed ambassadører for Verdens Bedste By.
F.C. Københavns samfundsengagement er en signifikant del af klubbens strategiske fundament, og vi ønsker at samle hovedstaden og inspirere den næste generation.
Med ForKBH kobler vi nu byen og klubben endnu tættere sammen.
På ForKBH kan alle følge med i vores aktiviteter for fodbolden, for byen, for Parken og for klubben, såsom samarbejde med Røde Kors, street fodbold, Hjertebold, vores samarbejdsklubber, maduddeling, jobskole, Veteranmatch, genbrug af emballage, bybier på Parkens tag og meget, meget mere.
Der vil løbende komme nye aktiviteter til, og i 2025 skruer vi f.eks. markant op for klimaindsatsen i Parken.
”Vores samfundsindsats er en meget væsentlig søjle i vores strategi. Vi har en forpligtelse overfor byen og samfundet, som vi med glæde tager på os. Derfor arbejder vi hver eneste dag for at gøre verdens bedste by endnu bedre. Med små og store tiltag bidrager vi til hovedstadens udvikling – nøjagtig som man bør forvente af os,” siger F.C. Københavns CEO, Jacob Lauesen.
Med udgangspunkt i FN’s Verdensmål arbejder F.C. København med fire indsatsområder: Fodbolden, Byen, Parken og Klubben.
>>> Læs mere og gå på opdagelse i ForKBH-universet her