
Neestrup før AaB: Forventer høj intensitet og stor nerve
Søndag venter runde 20 i 3F Superliga med et opgør i Aalborg med kickoff kl. 18.00. Cheftræner Jacob Neestrup glæder sig til at sende et selvtillidsfuldt hold på banen igen.
”Vi ser frem til en svær udekamp mod en klub og en by, hvor det er et stykke tid siden, vi har været på besøg, og vi glæder vi os også over, at mange københavnere bruger deres søndag på at hjælpe os fremad," siger cheftræneren om vores udsolgte udeafsnit til aftenkampen.
Vore seneste opgør mod AaB i Parken sluttede med en 2-0 sejr til F.C. København, og nu venter altså næste opgør i Aalborg.
“Aalborg away er altid kampe med høj intensitet og stor nerve, og vi ved, at vi skal være dygtige igen for at hente tre point med hjem.”
“Vi skal fortsætte med mange af de samme ting, som vi har indledt 2025 med, men stadig have for øje at udvikle mere på vores spil med bolden."
"Vi ser dog fremgang, og vi tror alle på, at vi kan fortsætte de gode takter i endnu en vigtig Superliga-kamp for os," siger Neestrup, der flyver til Aalborg med denne 20-mands trup.
Du kan se kampen på TV3+ eller Viaplay, der sender optakt fra kl. 17.00.