
Kampdag: Viborg FF-FCK
Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Hvem er de tre seneste spillere, der er skiftet fra Viborg FF til F.C. København?
2. Hvad er Viborgs bedste placering i Superligaen?
3. Hvor mange point har vi inden aftenens kamp - i forhold til næstsidste runde i Grundspillet sidste sæson?
a) flere denne sæson
b) færre denne sæson
c) samme antal
4. Hvilket andet hold end Viborg har vi mødt, som begynder med Vib?
5. I januar vandt vi to træningskampe mod Viborg på hver en times varighed - hvem scorede vores to mål?

Stadig pladser i Viborg
Vi har solgt lidt over 1.100 pladser i udeafsnittet, og du kan stadig nå at sikre dig en plads, inden salget lukker i dag kl. 10.30 her på billet.fck.dk.
Fredag meldte Viborg, at der i alt var solgt over 8.500 af pladser på Energi Viborg Arena.
Korte facts
Hvis Magnus Mattsson kommer på banen i aften, er han den eneste FCK’er, som har været på banen i alle 22 kampe i Grundspillet. Mohamed Elyounoussi har også været på banen i de første 21, men er ude med en skade.
Da Victor Froholdt i torsdags blev udskiftet i 83. minut, var det første gang i årets otte turneringskampe, at han ikke spillede fuld tid. Ser vi kun på årets fire Superligakampe, har Rodrigo Huescas og Pantelis Hatzidiakos også spillet fuld tid.
Vi har én gang før mødt i Viborg i 22. spillerunde - det var 31. marts 2008, hvor vi vandt 3-2. Viborg førte 2-0. indtil Morten Nordstrand udlignede lige før pausen, og ti minutter efter pausen udlignede José Junior til 2-2 og Jesper Grønkjær sikrede 3-2-sejren i 87. minut - med et skud, der gik mellem benene på både en forsvarer og keeperen…

Dommerne
Dommer: Jakob Kehlet
Linjedommere: Jakob Mastrup og Alex Petersen
Fjerde dommer: Patrick Remon Gammelholm
VAR & A-VAR: Mads-Kristoffer Kristoffersen og Dennis Wollenberg Rasmussen
Kort og karantæner
Karantæne: Elias Andersson, Viborg
Karantænefare FCK: Gabriel Pereira og Pantelis Hatzidiakos ved næste advarsel samt Victor Froholdt og Rodrigo Huescas, hvis den giver mindst seks strafpoint
Karantænefare VFF: Justin Lonwijk og Mads Søndergaard, hvis advarslen giver mindst seks strafpoint
TV/streaming
Du kan se kampen på TV2 & TV2 Play
Svar på kampdagsquiz
1. Elias Achouri (2023), Christian Sørensen (2022) og Michael Gravgaard (2005)
2. Nr. 4 i 22/23, 05/06 og 99/00
3. b) færre denne sæson (41 point denne sæson, 42 point sidste sæson)
4. Viby IF i pokalen
5. Thomas Delaney og Hjalte Bidstrup
(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, superstats.dk, OPTA/StatsPerform, vff.dk)