
Derby i udsolgt Parken - Kun få VIP-billetter tilbage
Alle almindelige billetter til derby i Parken den 13. april er nu udsolgt.
Kun ganske få hospitality-billetter tilbage.
Med 9 dage til kampen er almindelige billetter er udsolgt, og der er blot ganske få hospitality-billetter tilbage med spisning enten før eller efter kampen.
OPDATERING: Ventelisten til almindelige billetter er nu kontaktet, hold øje med billet.fck.dk op mod kampen, såfremt der løbende frigives pladser fra kortholdere, abonnenter eller partnere.
Parken er udelukkende fyldt med F.C. Københavnere, hvor hele 3.900 børn og forældre indtager familietribunen, når vi tager imod Brøndby IF i Parken i mesterskabsspillet søndag d. 13. april kl. 14.
De seneste 5 år har alle 7 derbys (med fuld kapacitet efter Covid-19) i Parken været udsolgt. Denne gang bliver det uden udebanefans grundet det midlertidige forbud, så Parken bliver for alvor hvid og blå til Danmarks største kamp.
Med en Matchday Hospitality-pakke får du en helt særlig fodboldoplevelse med gode pladser på A-tribunen og en udsøgt spiseoplevelse i eksklusive rammer enten før eller efter kampen.
Pakker kan bookes af virksomheder og private fra 1.499, - kr. inkl. moms (1.199, - kr. ekskl. moms). Se mulighederne og book din VIP-oplevelse her.