Anføreren: - Vi vil sætte ting på plads
- Jeg har ikke læst et eneste ord – ikke et bogstav om den kamp – jeg vil hellere bruge tid med træneren og gruppen herude og analysere hvad det gik galt - det er vigtigere efter sådan en oplevelse. Vi skal videre, starter Michael Gravgaard, da FCK.DK’s udsendte spørger ham om han er kommet sig over skuffelsen i 2007’s sidste kamp i Skotland.
Efter et afslappende Jul og nytår, men med en lidt uheldig rejseoplevelse, er klubbens anfører glad for til at være på banen igen - selvom den er lavet af kunstgræs.
- Jeg tog til Dubai med min kæreste her i starten af året, men kom aldrig ud af hotelværelset, da jeg bare lå i min seng med sygdom og havde lidt ondt af mig selv - så det var ikke så spændende. Nu er jeg frisk igen og vi skal i gang med opstarten. Her i januar og februar laver vi primært tung, fysisk træning som skal forberede os til et helt kalenderår. Det hører med til gamet og jeg ved at det kommer nogle træningspas, hvor det virkelig vil være hårdt, men det er ingen herinde det ikke ved hvad det handler om, fortsætter Gravgaard.
Anføreren er som sædvanlig ærlig og åben over for kritik, og godt klar over at medierne og fansene ikke vil lade spillerne glem sidste års sidste kamp sådan uden videre.
- Enhver klub har nogle højdepunkter men også nogle nedture, og der er ingen tvivl om at vi kommer til at høre om den Aberdeenkamp i et stykke tid - måske også i en sæson eller to, men vi vinder sammen og vi taber sammen, og hvis der skulle komme noget godt ud af den kamp skulle det være, at vi kan nu bruge den som en kæmpe motivationsfaktor i resten af sæsonen. Vi vil ikke lade os være styret af omverdens forventninger og pressens vurderinger: Trænere og truppen sætter standarden for vores arbejde, understreger anføreren.
Allerede få dage inde i opstarten kan Gravgaard sagtens mærke at samtlige spillere er kommet tilbage fra vinterferie tændte og klar på at arbejde
- Det er med optimisme vi ser frem til de kommende måneder, det er ingen herinde det ikke ved hvad det handler om. Vi har alle sammen været her før og nu glæder vi os til at komme i gang med arbejdet. Ifølge de første tests vi lige har lavet, så ser det ud som om alle har holdt sig i form her i vinterpausen, og det lover godt for opstarten, konstaterer ’Copenhagen Air Force’ og fortsætter:
- Personligt synes jeg at det er ærgerligt, at vi ikke har Royal League i år, men måske kommer turneringen igen - det vil tiden vise. Til gengæld har vi træningskampe mod kompetente modstandere med internationalt niveau, og det er godt at vi kan spille mod nogle vi kan måle os med allerede fra starten. Vi vil gerne sætte tingene på plads her i foråret, slutter Gravgaard med en alvorlig tone.
Det er scener som denne Gravgaard og den øvrige trup gerne vil se langt flere af i foråret...