Opladning
Mens spillerne lader op til eftermiddagens kamp kan vi her på FCK.DK bringe lidt diverse nyheder fra østfronten. Først og fremmest er vejret i Moskva ganske udmærket. Eneste markante forskel fra det danske vejr p.t. er at temperaturen i den russiske hovedstad kun er omkring 5 grader.
Materialechef Preben Jensen har dog været på dupperne og hjemmefra pakket rigeligt med varmt tøj til spillere og trænere, så de er ordentligt klædt på til kampen mod FC Moskva, der starter klokken 18.00 russisk tid – 16.00 dansk tid.
Udover det varme tøj, har Preben også pakket det blå spillesæt, da det er det som F.C. Københavns spillere komme til at bære i aften. Det vil sige blå trøje, blå shorts og blå sokker. Målmændene spiller i helt orange.
Den russiske klub forventer efter deres standarder, mange tilskuere på stadion i aften. Deres bud er cirka 6000-8000. I dette tal er også i beregnet den københavnske delegation af samarbejdspartnere, der tæller cirka 50…
Spillerne hviler p.t. på deres værelser. Klokken 15.45 (russisk tid) er der taktikmøde, og herefter drager holdet af sted til stadion for at gøre sig klar til kamp. Den bliver sendt direkte på 3+, og mangler du et sted at se den, så kan PARKENs Sportscafé anbefales. Her er der masser af TV-skærme og samtidig fanklub- og sæsonkortrabat på øl og vand.
FCK.DK gik en tur op til Den Røde Plads, der er placeret godt 15 minutters gang fra spillerhotellet, og her blev det til et par klassiske turistfotos som kan ses nedenfor.
Måske ikke historisk, men i hvert fald markant markedsføring...
Lenins mausoleum på Den Røde Plads...
Den Røde Plads set fra nordsiden. Det er Kreml på højre hånd...
Vasilij-Katedralen, der markerer indgangen til Den Røde Plads fra sydsiden...
Det kæmpestore Kreml set fra sydsiden...
Fotos: FCK.DK / Daniel Rommedahl