"Nummer 10" blev indviet

Snoren til F.C. Københavns nye træningsanlæg på Jens Jessens Vej 10 blev torsdag formiddag klippet over af Frederiksbergs borgmester Mads Lebech samt af Bestyrelsesformand Flemming Østergaard og Sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm.

Et stort presseopbud var mødt frem på de nye træningsfaciliteter, hvor navnet til anlægget også blev afsløret.

"Nummer 10" eller "10" er huset blevet døbt. Dels på grund af adressen (Jens Jessens Vej 10), men også som et symbol på trøjenummer 10, der i fodboldkredse altid har være synonym med kreativitet, høj klasse og andre positive superlativer.

På FCK.DK har der kørt en konkurrence om navnet til træningsanlægget, men ingen fandt frem til ovenstående navn. Der kom rigtig mange gode forslag, og vi takker alle for deres bidrag. Navnet blev fundet i fællesskab af medarbejdere på F.C. Københavns kontorer. Derfor trækker vi i stedet lod blandt alle indkomne forslag om den signerede spilletrøje.

Carl Redhead var til stede ved indvielsen og fangede følgende billeder fra den hyggelige torsdag formiddag på Frederiksberg:


Østergaard og Lebech klipper snoren



Holmstrøm, Lebech og Østergaard poserer på bagsiden af Nummer 10



Flemming Østergaard guider borgmesteren rundt



Niels-Christian Holmstrøm tester styrketræningscenteret



De tre herrer i omklædningsrummet



Måske ikke det bedste tøj til en sauna, men Lebech og Østergaard skulle lige afprøve den