En færing siger farvel

F.C. Københavns all-time topscorer, Todi Jónsson, står midt i sin sidste sæson i klubben. Todi vil ligesom Sibusiso Zuma have mulighed for at spille sin sidste kamp for Byens Hold den 19. juni i PARKEN, når Herfølge kommer på besøg.

Todi Jónsson kom til klubben i 1997 fra Lyngby, og har spillet 207 kampe for de danske mestre og scoret 68 mål. Todi vil ligesom Zuma blive hyldet for sin mangeårige indsats for Løverne i forbindelse med sæsonens sidste kamp den 19. juni mod Herfølge i PARKEN.

- Todi har og vil altid have en stor stjerne i F.C. København. Han har været i klubben i mange år og haft en væsentlig andel i de resultater vi har opnået. Desværre har han været plaget af skader i de seneste par år. Vi vil dog altid huske Todi for de mange flotte præstationer, og afgørende mål, som han har leveret i den hvide trøje, siger sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm til FCK.DK.


Der skal også siges farvel til Todi den 19. juni, når Herfølge kommer på besøg i PARKEN