Dansk opgør i semifinalen
F.C. København vs FC Midtjylland, og Djurgården IF vs vinderen af kvartfinalen mellem Lillestrøm SK og IFK Göteborg. Det blev resultatet af lodtrækningen til semifinalerne i Royal League, der blev foretaget sent torsdag aften. Semifinalerne spilles torsdag den 16. marts med returopgør ugen efter.
Torsdag aften, umiddelbart efter kvartfinale returopgøret mellem Hammarby og F.C. København, blev der trukket lod til semifinalerne i Royal League. En lodtrækning der betyder et rent danskeropgør i den ene af semifinalerne.
Semifinale 1, 1. leg
F.C. København vs FC Midtjylland
Torsdag den 16. marts
Semifinale 2, 1. leg
Djurgården IF vs hold 4
Torsdag den 16. marts
Semifinale 1, 2. leg
FC Midtjylland vs. F.C. København
Torsdag den 23. marts
Semifinale 2, 2. leg
Hold 4 vs Djurgården IF
Torsdag den 23. marts
Principper for lodtrækning til semifinaler
Der foretages åben lodtrækning, hvor de to første hold, der trækkes spiller hjemme i henholdsvis semifinale 1 og semifinale 2.
Det tredje hold, der trækkes starter herefter ude mod hold 1 i semifinale 1, mens det fjerde og sidste hold starter ude i semifinale 2.
/Royalleague.com