Korte facts om torsdagens kamp
FCK.DK har samlet lidt facts om torsdagens kamp mod Helsingborgs IF og Royal League-turneringen generelt:
Ubesejrede i PARKEN
Når et svensk hold stiller op i PARKEN får de sjældent ret meget med hjem. Vi har syv gange været vært for en hold fra nabolandet og det er blevet til fire sejre og tre uafgjorte. Vi har scoret 12 gange og kun lukket fire ind.
Sæsonens første udvisning
Jesper Grønkjær modtog sæsonens første røde kort. Jesper blev dermed den 36. spiller der blev ud-vist for F.C. København. Udvisningen betyder desværre at Jesper har karantæne i eftermiddagens kamp. I alt har vi igennem årene modtaget 54 røde kort, hvilket svarer til omkring 3,7 udvisning pr. sæson.
Silberbauer er Royal League topscorer
Michael Silberbauer er vores topscorer i Royal League. Silberbauer har scoret syv gange, men han trues af Hjalte Nørregaard, som er noteret for seks mål. Marcus Allbäck har scoret fire gange, mens Atiba Hutchinson er oppe på tre mål.
Assists og frispark
Vores elegante midtbanespiller, Atiba Hutchinson er på en delt førsteplads når det gælder assists i Royal League. Atiba har lagt op til tre af vores 11 mål. Niclas er med to assist nummer fem på as-sistlisten. Atiba er i øvrigt også nummer et på bisselisten, idet han med 21 frispark er den spiller, som har begået flest ulovligheder.
All-Time Royal League
I gennem de tre sæsoner med Royal League besætter vi suverænt førstepladsen. Vi har i vores 29 kampe opnået 51 point. De to næste hold på listen er norske Vålerenga og Lillestrøm, som har op-nået henholdsvis 43 og 33 point. På fjerdepladsen med 31 point finder vi det bedste svenske hold IFK Göteborg og som nummer fem ligger såmænd danske Brøndby med 27 point.
Sportscaféen åbner tidligt
Selvom kick-off allerede er klokken 16.55 på torsdag, så åbner PARKENs Sportscafé klokken 15.00, for dem der ønsker en tidlig ”opvarmning” til kampen mod svensken. Der er som altid fanclub- og sæsonkortpriser på øl og vand mod forevisning af gyldigt medlemskort.