Det begyndte ellers så godt
1-0 bør realistisk set være nok til samlet avancement, men københavnerne har sat sig selv under unødigt stort pres inden returkampen med en præstation under vanlig standard.
Det begyndte ellers så godt, da Sölvi Ottesen efter tre et halvt minut fortsatte hvor han slap i lørdags og pandede et godt Bengtsson-indlæg fra højre i nettet fra nært hold – efter svenskerens hjørne i første omgang var blevet clearet. Men det skulle vise sig at blive noget af en sovepude mod de irske deltidsproffer, der på ingen måde lod sig slå ud af den tidlige modgang.
Og som minutterne tikkede af sted begyndte man så småt at fornemme, at det her ikke bare ville blive en let københavnsk walk-over. Spillet hang ikke rigtig sammen, men forsvaret havde omvendt ikke havde de store problemer med at holde Shamrock væk fra chancer.
Midt i halvlegen var løverne tæt på at fordoble føringen, da Bengtsson slog et godt, fladt indlæg fra venstre side. Santin kom lige akkurat for sent, men til gengæld fik Pape Pate Diouf – der igen i dag afløste N’Doye i angrebet – en stor skudchance, men hamrede bolden over mål fra en position omkring straffesparkspletten.
Men samtidig begyndte midtbanen at smide en masse dumme bolde væk til de aggressive irere, der i øvrigt ikke levede op til den klassiske fordom om britisk fodbold med lange bolde op mod en stor tonser-centerforward. Tværtimod holdt de oftest bolden langs græsset og virkede nogle gange selv overraskede over, hvor meget boldbesiddelse de egentlig fik.
Diouf skabte dog yderligere en god mulighed til sig selv kort før den halve time, da han fikst smuttede fra Craig Sives og ind i feltet fra venstre side, men han overplacerede desværre sin inderside-afslutning.
Minuttet efter kunne det dog være gået galt i den anden ende, da et københavnsk boldtab førte til et relativt ufarligt indlæg fra højre back Patrick Sullivan, men Sölvi Ottesen fik den slet ikke under kontrol inde i feltet og i stedet smuttede den videre til den giftige frontløber Gary Twigg, men en kvik fodparade af Johan Wiland forhindrede irerne i at komme på tavlen.
Københavnerne skabte ikke alverden, indtil fire minutter før pausefløjtet, hvor Diouf fik en kæmpe mulighed for at øge til 2-0. Bolaños igangsatte et kontraangreb i højre side, og bolden endte i modsatte side hos Delaney, der med et præcist indlæg fandt Diouf på kanten af det lille felt, men desværre headede han lige i handskerne på den irske keeper Ryan Thompson, der lige gav den en TV-redning da han reddede til hjørne.
Desværre var Johnny Thomsen ikke i stand til at fortsætte efter pausen på grund af en forstrækning, han pådrog sig tidligt i kampen, og i stedet fik Ragnar Sigurdsson sin officielle debut på den noget uvante højre back-position. Dermed røg et af de offensive våben, for mens Thomsen i sine første kampe har givet mange gode prøver på raids op langs højrekanten og indlæg i feltet, så var det ikke lige dét, den store islænding kunne bidrage med.
De første 10-12 minutter var en ret lige affære, hvilket også kunne høres på de tiltagende mishagsytringer fra de tilskuere, der ikke var iklædt grønt og hvidt. Med fight og enkle midler holdt Shamrock stand, men efter en halv snes minutter gav et listigt sparket Bengtsson-frispark Ryan Thompson lidt sved på panden, men bolden sneg sig lige forbi stolpen.
Kort før der var spillet en time fik irerne deres anden store chance i kampen, da den store stopper Kenneth Oman kom højest på et hjørne og tæt under mål pandede bolden tæt forbi Wilands mål.
Efter 66 minutter lynede Christian Grindheim, da han spillede en kvik 1-2 med Diouf og fra en snes meters afstand knaldede et hårdt, fladt og velplaceret skud af sted, men med en fremragende redning fik Thompson slået den til hjørne med det yderste af handskerne.
Irerne lod sig stadig ikke slå ud og kom frem til en halvgod skudmulighed i den anden ende, men Ronan Finn sendte fra spids vinkel bolden et par meter forbi den modsatte stolpe. Og kort efter kom Twigg også frem til et hovedstød, men headede lige på Wiland. Men så var det også slut med de irske afslutninger.
Med 20 minutter igen kom Nordstrand på banen i stedet for Santin, og han forsøgte at sætte lidt gang i sagerne, og efterhånden viste gæsterne også træthedstegn – men forsvarede sig stadig kløgtigt. Fire minutter før tid havde de også marginalerne på deres side, da Diouf hamrede løs mod mål på en nedfaldsbold i feltet efter et langt indkast, men en forsvarer fik rettet den af, så den gik forbi mål.
Der var optræk til lidt dramatik i slutminutterne, da Stephen Rice mente, at Diouf havde ramt ham i hovedet med en albue, mens de kæmpede om positionerne inden et Bolaños-hjørne, men den montenegrinske dommer snakkede sig ud af situationen. Da hjørnet blev taget hævnede Rice sig imidlertid ved at flå Claudemir ned med et tydeligt riv i trøjen, men trods protester fra hjemmeholdet, afværgede dommeren alle protester for det straffe, han måske godt kunne have dømt i situationen – selv om Claudemir nok aldrig havde nået bolden…
Det er historie nu, og det er kampen også bedst tjent med som helhed. Trods indsatsen og de mange brændte chancer er de danske mestre stadig favoritter til samlet avancement, og normalt er 1-0 hjemme jo ikke noget dårligt udgangspunkt, før en returkamp. Men man kunne godt have forventet mere, selv om Shamrock bestemt har stor ære af kampen og nu stadig har noget at have sine europæiske drømme i.