FCK.DK
Brandur: Fantastisk fremmøde til sidste træning
01/07 2015 14:34
Solen hamrede ned over Nummer 10, da spillerne let luntende entrerede træningsbanerne til lyden af flere store grupper af jublende børn, der havde henlagt deres onsdagsudflugt til anlægget for at se deres helte træne en sidste gang inden afrejse til Østrig, hvor dette års sommertræningslejr igen finder sted.
Netop de mange børn fik sig en på opleveren, da de med selfiestænger, autografblokke og signerede trøjer fik foreviget deres møde med spillerne. En af spillerne, vores færing, Brandur Hendriksson – med det nye efternavn – kunne tydeligt huske, hvordan det var selv at være en af dem bag hegnet, der ventede på autografer fra idolerne.
- Jeg kan selv huske, hvor stor en oplevelse det var, da det var mine idoler, som jeg så op til, der gav sig tid til at snakke med mig. Så det er utrolig dejligt at se, at så mange er mødt op i dag, siger Brandur Hendriksson, der mener, at det giver et løft i træningshverdagen, når de yngste fans møder op og giver deres støtte.
- Det giver noget glæde omkring det hele. Og så giver det motivation i forhold til træningen, så vi kan gøre dem glade, fortæller vores færøske landsholdsspiller, der kan se tilbage på en sommer uden den store ferieaktivitet. Således var han selv med, da Færøerne på hjemmebane ganske sensationelt slog Grækenland igen, med 2-1, hvor han kom på måltavlen. Og kort derefter skulle han stå til regnskab for nogle helt andre ting.
- For første gang nogensinde var vores hjemmebane udsolgt. Og så kunne vi oven i købet give landet endnu en sejr. Det var en stor oplevelse. Og ja, derefter så var det hjem til København, hvor jeg skulle op til min sidste eksamen, så jeg kunne blive student. Det gik fint, så det var rigtig godt, fortæller Brandur Hendriksson.
Forude venter en træningslejr i Østrig. En træningslejr, Brandur Hendriksson, ser frem til.
- Det har været dejligt at komme i gang med opstarten her. Jeg har savnet træningen og gutterne. Og nu er det træningslejr, og det glæder jeg mig til. Jeg glæder mig til at komme ordentligt i gang og få noget kamptræning og nogle gode træningspas. Det at kunne tage af sted langt væk hjemmefra og så bare have lidt over en uge, hvor man kun skal koncentrere sig om at spille fodbold. Det er fantastisk. Det er, hvad jeg drømte om, da jeg startede med at spille, fortæller Brandur Hendriksson.
Det er altså fredag, at truppen tager af sted mod Østrig, hvor holdet undervejs skal møde NK Celje og Anji Makhachkala i to træningskampe forud for den første Europa League-kvalifikationskamp mod enten Newtown AFC fra Wales eller Valletta FC fra Malta i Telia Parken torsdag den 16. juli, kl. 19.45.