Torkil Fosdal, FCK.DK
1-1 i første testkamp
06/07 2015 21:58
Det blev 1-1 i sæsonens første testkamp mod NK Celje, der kom bedst fra start og tog teten efter fem minutter, men allerede fem minutter senere udlignede Nicolai Jørgensen til det, der skulle vise sig at blive kampens slutresultat. Begge hold havde dog chancer til flere mål, især i de første 45 minutter.
- Vi har mange gode offensive aktioner, men der var også for mange individuelle fejl, der førte til både målet og flere andre slovenske chancer. Men det er også sæsonens første kamp, og man kunne godt se, at Celje har spillet et par træningskampe og en Europa League-kamp, for de havde mere tempo i benene.
Kampen fik en længere pause i det 18. minut, hvor Celje skulle tage afsked med såvel Benjamin Verbic som Sebastjan Gobec. Sidstnævnte stopper karrieren efter næsten 500 kampe for klubben siden 1996, og han er den spiller i hele den slovenske liga, der har spillet flest kampe. Men Benjamin fik også en flot og varm hyldest fra klubben og fansene, og Ståle så flere gode takter i hans første kamp for løverne:
- Han er stadig en ung spiller, og vi skal ikke lægge for stort pres på ham her i starten, men vi forventer, at han kan blive en afgørende spiller for os i denne sæson, dels med assists og dels med scoringer. I dag lavede han også mange gode ting og kunne have scoret på en stor chance.
Benjamin selv var også glad efter kampen:
- Det var en speciel følelse at stå her som modstander, men jeg er rigtig glad for den flotte modtagelse, jeg fik af fansene. Nu glæder jeg mig også bare til at møde FCK’s fans, og jeg håber, de også vil tage godt imod mig, og at de kan lide min måde at spille på. Jeg kan gøre det bedre end i dag, men det er også min og holdets første kamp, så det skal nok blive bedre, sagde Verbic, inden han tog afsked med sin fødeby og barndomsklub.
Kun tre mand fra startelveren fik fuld spilletid - Zanka, Amartey og Pourié, og indskifterne kom dels i pausen og dels i sidste halvdel af 2. halvleg. Men efter en lidt rodet indledning på 2. halvleg fik vi stille og roligt greb om kampen og dominerede mod slutningen, hvor Celje også havde skiftet en hel del ud i deres startelver.
Næste opgave venter på fredag mod Anji, der netop er rykket op i den bedste russiske liga igen.