Vores venstre backs gennem tiderne

Ludwig Augstinsson: Vigtigt med en god start

I morgen går det løs for første gang i den nye sæson i Alka Superligaen, når vi ude møder Esbjerg. En kamp, som vores svenske venstreback, Ludwig Augustinsson, ser frem til, og hvor en god start er rigtig vigtig. 

- Det er altid svært ude mod Esbjerg, og det er vigtigt, at vi kommer godt fra start, for vi er ikke kommet så godt fra land de sidste par sæsoner. En god start giver jo både ro og en god følelse i hele truppen. Men jeg synes, at vi har gjort det godt i de to første europæiske kampe, så nu gælder det jo bare ligaen, siger Ludwig Augustinsson, der samtidig glæder sig over de nye spilleres hurtige integration på holdet. 

- Jeg synes, det er gået rigtig rigtig godt. De tre første er faldet rigtig hurtigt til i vores måde at spille på, og nu kommer Santander også til. Det er nogle rigtig gode spillere, så det skal nok blive rigtig godt, fortæller Ludwig Augustinsson. 
 
Kampen i morgen i Esbjerg fløjtes i gang kl. 18 og sendes på TV3+.