Fit Varela: Vi skal ramme et højt niveau mod Kiev
Guillermo Varela har døjet med en mindre skade, men backen fra Uruguay er nu helt fit igen og ser frem mod aftenens kamp mod Dynamo Kiev.
"Jeg havde lidt problemer med min skulder og måtte jo gå ud af kampen mod AGF, men med god behandling fra staben er jeg helt frisk igen til at kunne spille. Det er kun småting, som lige generer nu, men ikke noget som gør, at jeg ikke kan spille kampe igen," fortalte Varela, som forventer en meget lige kamp mod Kiev.
"Det bliver en spændende kamp, de er rigtig dygtige Kiev, og vi skal spille op til vores bedste for at få de 3 point. Det kræver, at vi alle rammer et højt niveau igennem hele kampen. Vi har været stærke i vores europæiske kampe og det er jeg også sikker på, at vi bliver igen når vi skal spille på hjemmebane."
"Det er sådan en kamp man glæder sig rigtig meget til. Vi har fået af vide at det kommer rigtig mange tilskuere til kampen, og vi plejer at få en fremragende støtte, specielt på hjemmebane," fortalte Varela før den afsluttende træning i Telia Parken.